Fokus på opkvalificering af diagnostik og behandling af personlighedsforstyrrelser med etablering af Kompetencecenter for Personlighedsforstyrrelse i Psykiatrien Region Sjælland

Af Cecilie Westergaard Olsen1), cand.psych., Bo Bach1), cand.psych., Ph.D., Erik Simonsen1,2), MD, Ph.D., & Mickey T. Kongerslev1,3), cand.psych., Ph.D.. Udgivet 6. januar 2017.

1)Kompetencecenter for Personlighedsforstyrrelse, Psykiatrien Region Sjælland
2)Institut for Klinisk Medicin, SUND, Københavns Universitet
3)Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

 

Psykiatrien i Region Sjælland har pr. 1. februar 2016 etableret Kompetencecenter for Personlighedsforstyrrelse (www.regionsjaelland.dk/kpf ), som er et 3-årigt udviklingsprojekt. Formålet med kompetencecenteret er at opkvalificere diagnostik og behandling af personlighedsforstyrrelser gennem kurser, undervisning, rådgivning og forskning. Centeret henvender sig primært til ansatte i Psykiatrien, Region Sjælland, men også mere bredt til patienter og pårørende, samt andre professionelle, der ønsker viden om området. Kompetencecenteret, der er organiseret under Psykiatrisk Forskningsenhed i Slagelse Psykiatrisygehus, har en psykolog som faglig leder. Derudover er der to andre psykologer ansat. Alle medarbejdere er desuden tilknyttet psykiatriske klinikker, hvor de udreder og behandler personlighedsforstyrrelser.

Personlighedsforstyrrelse ad modum ICD-10

Personlighedsforstyrrelse defineres i ICD-10 ud fra nogle generelle diagnostiske kriterier for forstyrrelse af personligheden (WHO, 1994). Af disse fremgår det, at personlighedsforstyrrelser er karakteristiske og vedvarende mønstre for adfærd og oplevelsesmåde, som afviger fra det, man i den pågældende kultur, forventer og accepterer, og som involverer mindst to af følgende domæner:
1) tænkning
2) emotioner
3) impulskontrol og behovstilfredsstillelse
4) interpersonelle relationer.

Adfærden skal være uhensigtsmæssig og utilpasset, gå ud over patienten selv eller omgivelserne, have varet siden barn- eller ungdom og må ikke skyldes anden psykisk lidelse eller have en organisk årsag. Der skelnes ydermere diagnostisk mellem forskellige specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen: paranoid, skizoid, dyssocial, emotionel ustabil af impulsiv eller borderline type, histrionisk, tvangspræget, ængstelig (evasiv) og dependent (for uddybning se Kongerslev & Simonsen, 2017).

Øget fokus på personlighedsforstyrrelser internationalt og nationalt

Etableringen af Kompetencecenter for Personlighedsforstyrrelse afspejler et øget fokus på personlighedsforstyrrelser i løbet af de seneste år – internationalt såvel som nationalt.
England udgav i 2009 nationale kliniske retningslinjer for behandling af henholdsvis borderline og antisocial personlighedsforstyrrelse (de såkaldte NICE guidelines), der indeholder konkrete anbefalinger vedrørende udredning og behandling af borderline og antisocial personlighedsforstyrrelse (National Collaborating Centre for Mental Health, 2009; National Institute For Health and Care Excellence, 2009). I Norge etablerede man Nasjonal kompetansetjeneste for personlighetspsykiatri i 2012 for at forbedre diagnostik og behandling på området, og i Danmark har der også været øget fokus på personlighedsforstyrrelser inden for de seneste år. Dette er Danske Regioners behandlingspakker for emotionel ustabil og ængstelig (evasiv) personlighedsstruktur samt Sundhedsstyrelsens udgivelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse af borderline type i juni 2015 bl.a. et udtryk for (Sundhedsstyrelsen 2015). Ydermere blev den 13. internationale kongres om personlighedsforstyrrelser afholdt i København i 2013 af ISSPD (International Society for the Study of Personality Disorders), hvilket også var med til at skabe fokus på personlighedsforstyrrelser. Foredragene fra kongressen kan ses på Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi’s hjemmeside, www.iptp.dk.

Hyppige lidelser med store omkostninger – for individet, de pårørende og samfundet

Vigtigheden af at have fokus på personlighedsforstyrrelse understreges af, at disse lidelser er udbredte – både i den generelle befolkning og i klinisk praksis. Opgørelser af epidemiologiske studier viser, at omkring 10% opfylder de diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse i den generelle befolkning (Torgersen, 2012), og i kliniske populationer er disse diagnoser også blandt de hyppigst anvendte og forekommende (Munk-Jørgensen, Najarraq Lund, & Bertelsen, 2010; Torgersen 2012). Majoriteten af klinikere vil derfor møde personer med en personlighedsforstyrrelse i deres arbejde. Herudover er implikationerne af personlighedsforstyrrelser omfattende og alvorlige. Personer med en personlighedsforstyrrelse har betydelig nedsat levetid (Fok et al., 2012), høj selvmordsrisiko (Nordentoft et al., 2013), dårlig livskvalitet og et lavt funktionsniveau (Kongerslev, Chanen, & Simonsen, 2015; Soeteman, Hakkaart-van Roijen, Verheul, & Busschbach, 2008; Torgersen, 2012). Hos personer diagnosticeret med personlighedsforstyrrelse ses også en øget forekomst af andre psykiske lidelser som f.eks. angst, spiseforstyrrelse og depression (Ha, Balderas, Zanarini, Oldham, & Sharp, 2014; Tyrer, Reed, & Crawford, 2015), og lidelsen påvirker effekten af behandlingen for disse negativt (Tyrer et al., 2015). Personer med personlighedsforstyrrelse udgør også ofte en udfordring for klinikere på grund af de interpersonelle vanskeligheder, der karakteriserer lidelsen (Colli, Tanzilli, Dimaggio, & Lingiardi, 2014; Sansone & Sansone, 2013). Personlighedsforstyrrelse er videre forbundet med store socioøkonomiske omkostninger i form af for eksempel tabt arbejdsfortjeneste og udgifter til sundhedsvæsnet (Hastrup, Kongeslev, & Simonsen, 2017; Hastrup, Kristensen, & Kongerslev, 2017; Sansone & Sansone, 2010). Sidst men ikke mindst er personlighedsforstyrrelse forbundet med stor subjektiv lidelse, bl.a. fordi evnen til at etablere og opretholde stabile relationer til andre mennesker, et basalt menneskeligt behov, ofte er særdeles kompromitteret (Hopwood, Wright, Ansell, & Pincus, 2013).

Behov for opkvalificering af diagnostik og behandling

Der er behov for at opkvalificere diagnostik og behandling af personlighedsforstyrrelser.
Mange patienter, der modtager behandling for eksempelvis depression, spiseforstyrrelse eller angst, har også en samtidig personlighedsforstyrrelse, men hvis de ikke modtager systematisk udredning for en potentiel samtidig tilstedeværende personlighedsforstyrrelse, overses personlighedspatologien let (Kongerslev & Simonsen, 2017; Pedersen & Simonsen, 2014). Dette kan have negative konsekvenser i forhold til optimal afdækning af behandlingsbehov, tilbud om behandling, vurdering af prognose samt generel sagshåndtering. Derudover er der hyppigt differentialdiagnostiske udfordringer i forhold til at skelne mellem personlighedsforstyrrelser og andre psykiske lidelser så som ADHD, PTSD, psykose, Aspergers syndrom, affektive sindslidelser, socialangst, udviklingsforstyrrelse og præfrontal hjerneskade (Jørgensen & Simonsen, 2010; Kongerslev & Simonsen, 2017).

Selvom der efterhånden er relativ robust evidens for at strukturerede og specialiserede psykoterapeutiske behandlingsprogrammer har god effekt på personlighedsforstyrrelse (Bateman, Gunderson, & Mulder, 2015; Kongerslev et al., 2015), viste arbejdet med de nationale kliniske retningslinjer for emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse også, at der er behov for en betydelig forbedring af forskning på området. Retningslinjerne er udformet som ti spørgsmål og dertilhørende anbefalinger, der omhandler udvalgte aspekter af diagnosticering og behandling af borderline personlighedsforstyrrelse (Sundhedsstyrelsen, 2015). F.eks. fandt den nedsatte arbejdsgruppe, at effekten af psykoterapi kombineret med andre behandlingsmodaliteter (f.eks. miljøterapi, psykoedukation, medicin) på borderline personlighedsforstyrrelse overfor effekten af psykoterapi alene ikke er undersøgt direkte. Man ved derfor ikke om, psykoterapi i kombination med anden behandling har bedre effekt, end når der kun tilbydes psykoterapi. Herudover er der ikke lavet nok veldesignede studier, som direkte undersøger, om monitorering af psykoterapi til borderline patienter har en effekt, eller om det har effekt at give psykoedukation som en del af behandlingen. Sidstnævnte er udbredt i klinisk praksis.

Kompetencecenterets arbejdsopgaver og organisering

Ovenstående belyser behovet for at understøtte kvaliteten i diagnostik og behandling af personlighedsforstyrrelser. Dette forsøger man, i Psykiatrien Region Sjælland, at imødekomme med etableringen af Kompetencecenter for Personlighedsforstyrrelse. Udover at udbyde kurser i diagnostik og differentialdiagnostik, herunder samratings på tværs af kliniske enheder og distrikter, beskæftiger kompetencecenteret sig med forskning, oversættelse, validering og udvikling af nye diagnostiske instrumenter (se fx Bach, Maples-Keller, Bo, & Simonsen, 2016; Bach, Sellbom, Kongerslev, Simonsen, Krueger, & Mulder, 2016; Kongerslev, Bo, Forth, & Simonsen, 2015; Kongerslev, Moran, Bo, & Simonsen, 2012) samt rådgivning til klinikere og andre samarbejdspartnere. Kompetencecenterets opgave er endvidere at bidrage til implementering af de nationale kliniske retningslinjer. En anden central opgave er at monitorere og kortlægge anvendelsen af personlighedsforstyrrelsesdiagnoser og behandlingstilbud hertil på tværs af de kliniske enheder i Regionen for at sikre den diagnostiske reliabilitet og kvalitet af behandlingen. Derudover vil centeret undersøge den psykosociale rehabilitering hos personer med personlighedsforstyrrelser gennem sundhedsøkonomiske analyser og registerdata. Endelig har centeret til opgave at facilitere tidlig opsporing og behandling af personlighedsforstyrrelse, således som det kendes fra psykose-området. Dette understøttes blandt andet af et pågående randomiseret klinisk studie, som undersøger effekten af mentaliserings-baseret gruppeterapi hos unge (se Bo et al., 2016)

Kompetencecenteret har sin egen hjemmeside med adressen www.regionsjaelland.dk/kpf, hvor man bl.a. kan tilmelde sig kurser, få adgang til psykometrisk materiale, se en oversigt over de nyeste videnskabelige artikler og bøger om personlighedsforstyrrelser, finde links til faglige organisationer og netværk samt information om personlighedsforstyrrelse. Kompetencecenteret afholdte i oktober sit første kursus i diagnostik af personlighedsforstyrrelser og arbejder aktuelt med oversættelse og validering den nye udgave af SCID-II, SCID-5-PD (Structured Clinical Interview for DSM-5 Personality Disorders; First, Williams, Benjamin, & Spitzer, 2016), der er det mest udbredte instrument til diagnosticering af personlighedsforstyrrelser. Den danske oversættelse forventes udgivet i 2017.

Personlighedsforstyrrelser som prioriteret forskningsområde i Region Sjælland

Rationalet bag etablering af et kompetencecenter i netop Region Sjælland er bl.a., at personlighedsforstyrrelser er et prioriteret forskningsområde i regionen. Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland, har publiceret mange undersøgelser af personlighedsforstyrrelser og udviklet/valideret adskillelige spørgeskemaer og screeningsinstrumenter til diagnosticering af personlighedspatologi. Forskningsenheden har desuden et tæt samarbejde med Institut for Personlighedsteori og Psykopatologi (IPTP; Simonsen & Kongerslev, 2015), der i 25 år har afholdt kurser og seminarer om personlighedsforstyrrelser. Psykiatrien i Region Sjælland har desuden fået den engelske professor og udvikler af mentaliseringsbaseret behandling, Anthony Bateman, tilknyttet (Bo, Kongerslev, Larsen, & Bateman, 2017). Anthony Bateman holder åbne forelæsninger og seminarer samt giver forskningssupervision til ph.d.-studerende i Forskningsenheden. Gennem professor Batemans tilknytning til Forskningsenheden udvikles regionens kompetencer inden for psykoterapeutisk forskning og behandling af personlighedsforstyrrelser.

Herudover er der udgået flere ph.d.- og post doc-projekter om personlighedsforstyrrelser fra Forskningsenheden, og dette fortsætter. Aktuelle projekter undersøger effekten af MBT-gruppeterapi til unge med borderline personlighedsforstyrrelse eller borderline træk i et RCT-studie, øgning af positive emotioners effekt på resiliens hos voksne borderline patienter og ambulant rutinebehandling af blandede personlighedsforstyrrelser med korttidsbaseret gruppeskematerapi. Endelig er et ph.d-projekt om borderline og skizotypi/psykose, der ofte giver differentialdiagnostiske vanskeligheder, under forberedelse. Regionen har således faglige forudsætninger for at etablere og udvikle Kompetencecenter for Personlighedsforstyrrelse.

————————————————————————————-

Litteratur

Bach, B., Sellbom, M., Kongerslev, M., Simonsen, E., Krueger, R., & Mulder, R..(2017). Deriving ICD-11 Personality Disorder Domains from DSM-5 Pathological Trait Facets: An Initial Attempt to Harmonize Two Diagnostic Systems. Submitted manuscript.

Bach, B., Maples-Keller, J. L., Bo, S., & Simonsen, E. (2016) The alternative DSM-5 personality disorder traits criterio: a comparative examination of three self-report forms in a Danish population. Personality Disorders, 7(2), 124-153.

Bateman, A. W., Gunderson, J., & Mulder, R. (2015). Treatment of personality disorder. Lancet, 385, 735-743.

Bo, S., Kongerslev, M. T., Larsen, K. A., & Bateman, A. (2017). Mentaliseringsbaseret behandling af borderline personlighedsforstyrrelse. I E. Simonsen & B. B. Mathiesen (red.), Personlighed og personlighedsforstyrrelser. København: Hans Reitzels Forlag.

Bo, S., Sharp, C., Beck, E., Pedersen, J., Gondan, M., & Simonsen, E. (2016). First empirical evaluation of outcomes for mentalization-based group therapy for adolescents with BPD. Personality Disorders. E-pub ahead of print.

Colli, A., Tanzilli, A., Dimaggio, G., & Lingiardi, V. (2014). Patient personality and therapist response: An empirical investigation. American Journal of Psychiatry, 171(1), 102-108.

First, M. B., Williams, J. B. W., Benjamin, L. S., & Spitzer, R. L. (2016). User’s guide for the structured clinical interview for DSM-5® personality disorders (SCID-5-PD). Arlington, VA: American Psychiatric Association Publishing.

Fok, M. L., Hayes, R. D., Chang, C. K., Stewart, R., Callard, F. J., & Moran, P. (2012). Life expectancy at birth and all-cause mortality among people with personality disorder. Journal of Psychosomatic Research, 73, 104-107.

Ha, C., Balderas, J. C., Zanarini, M. C., Oldham, J., & Sharp, C. (2014). Psychiatric comorbidity in hospitalized adolescents with borderline personality disorder. Journal of Clinical Psychiatry, 75(5), 457-464.

Hastrup, L. H., Kongerslev, M., & Simonsen, E. (2017). Low vocational outcome among persons with borderline personality disorder in Denmark. Submitted manuscript.

Hastrup, L. H., Kristensen, J., & Kongerslev, M. T. (2017). Psykosocial rehabilitering og samfundsøkonomiske omkostninger ved personlighedsforstyrrelser. I E. Simonsen & B. B. Mathiesen (red.), Personlighed og personlighedsforstyrrelser. København: Hans Reitzels Forlag.

Hopwood, C. J., Wright, A. G., Ansell, E. B., & Pincus, A. L. (2013). The interpersonal core of personality pathology. Journal of Personality Disorders, 27(3), 270-295.

Jørgensen, C. R. & Simonsen, E. (2010). Personlighedsforstyrrelser. I E. Simonsen & B. Møhl (red.), Grundbog i psykiatri (pp.521-550). København: Hans Reitzels forlag.

Kongerslev, M. T., Bo, S., Forth, A. E., & Simonsen, E. (2015). Assessment of the affective dimensions of psychopathy with the danish version of the inventory of callous-unemotional traits among incarcerated adolescent boys: A study of reliability, criterion validity, and construct validity. Scandinavian Journal of Child and Adolescent Psychiatry and Psychology, 3(1), 80-96.

Kongerslev, M., Moran, P., Bo, S., & Simonsen, E. (2012). Screening for personality disorder in incarcerated adolescent boys: Preliminary validation of an adolescent version of the standardised assessment of personality – abbreviated scale (SAPAS-AV). BMC Psychiatry, 12(1), 94.

Kongerslev, M. T., & Simonsen, E. (2017). Personlighedens psykopatologi – psykiatrisk klassifikation, klinisk fremtræden og diagnostisk udredning. I E. Simonsen & B. B. Mathiesen (red.), Personlighed og personlighedsforstyrrelser. København: Hans Reitzels Forlag.

Kongerslev, M. T., Chanen, A. M., & Simonsen, E. (2015). Personality disorder in childhood and adolescence comes of age: a review of the current evidence and prospects for future research. Scandinavian Journal of Child and Adolescent Psychiatry and Psychology, 3(1), 31-48.

Munk-Jørgensen, P., Najarraq Lund, M., & Bertelsen, A. (2010). Use of ICD-10 diagnoses in danish psychiatric hospital-based services in 2001-2007. World Psychiatry, 9(3), 183-184.

National Collaborating Centre for Mental Health (2009). Borderline personality disorder: Treatment and management. NICE guideline number 78. London, UK: National Institute for Health and Clinical Excellence.

National Institute for Health and Clinical Excellence (NHS). (2009). Antisocial personality disorder: Treatment, management and prevention [NICE clinical guideline 77]. London.

Nordentoft, M., Wahlbeck, K., Hällgren, J., Westman, J., Osby, U., Alinaghizadeh, H., . . . Laursen, T. M. (2013). Excess mortality, causes of death and life expectancy in 270,770 patients with recent onset of mental disorders in denmark, finland and sweden. PloS One, 8(1).

Pedersen, L., & Simonsen, E. (2014). Incidence and prevalence rates of personality disorders in denmark-a register study. Nordic Journal of Psychiatry, 68(8), 543-548.

Sansone, R. A., & Sansone, L. A. (2010). Personality dysfunction and employment dysfunction: Double, double, toil and trouble. Psychiatry, 7(3), 12-16.

Sansone, R. A., & Sansone, L. A. (2013). Responses of mental health clinicians to patients with borderline personality disorder. Innovations in Clinical Neuroscience, 10(5-6), 39-43.

Simonsen, E., & Kongerslev, M. (2015). Millon’s contributions to the international society for the study of personality disorders (ISSPD). Journal of Personality Assessment, 97(6), 591-596.

Soeteman, D. I., Hakkaart-van Roijen, L., Verheul, R., & Busschbach, J. J. (2008). The economic burden of personality disorders in mental health care. Journal of Clinical Psychiatry, 69(2), 259-265.

Sundhedsstyrelsen (2015). National klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type. København: Sundhedsstyrelsen.

Torgersen, S. (2012). Epidemiology. I T. A. Widiger (red.), The Oxford handbook of personality disorders (pp. 186-205). New York, NY: Oxford University Press.

Tyrer, P., Reed, G. M., & Crawford, M. J. (2015). Classification, assessment, prevalence, and effect of personality disorder. The Lancet, 385(9969), 717-726.

WHO (1994). ICD-10. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser: Klassifikation og diagnostiske kriterier. København: Munksgaard.

Udskriv eller gem som pdf

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge