Samarbejdsaftaler

Sidst opdateret 04.11.2022 Af konsulent Mikkel Hesselbæk Andreasen

En samarbejdsaftale eller samarbejdskontrakt, er en aftale, der regulerer de juridiske aspekter, herunder rettigheder og forpligtelser, når to eller flere parter ønsker at indgå et samarbejde i erhvervsmæssig sammenhæng. Her får du inspiration til at udarbejde en samarbejdsaftale og en afklaring af, om du indgår en aftale eller et ansættelsesforhold.

I modsætning til en ansættelsesaftale, er du med en samarbejdsaftale selvstændig erhvervsdrivende for egen regning og risiko og har ikke de rettigheder, der følger af en ansættelse.

Mange selvstændige psykologer indgår i samarbejder med andre virksomheder. Der findes mange forskellige typer: Det kan fx være en etableret selvstændig psykolog, der indgår samarbejde med en nystartet selvstændig psykolog om løbende formidling af kunder/klienter. Det kan være en selvstændig psykolog, der indgår en samarbejdsaftale med en netværksvirksomhed om behandling af klienter med sundhedsforsikring, eller fx en arbejdspsykolog, der indgår en kontrakt med en virksomhed over en længere periode om at udføre opgaver for bestemte typer kunder.

Det kan være to selvstændige psykologer, der indgår samarbejde om at gennemføre en afgrænset opgaveforløb for en offentlig eller privat kunde.

Der findes ikke en facitliste for, hvordan en samarbejdsaftale skal udformes. Hver aftale må tage hensyn til de involverede parter, deres konkrete behov, og den eller de konkrete opgaver og projekter, der indgås samarbejde om.

Inspiration til samarbejdsaftalen

Her finder du elementer, der kan indgå i en samarbejdsaftale. Du skal være opmærksom på, at der ikke er tale om en udtømmende liste, og at den ikke erstatter konkret juridisk rådgivning.

Du bør overveje at opsøge en advokat til at bistå dig, hvis du vælger at indgå i en samarbejdsaftale med en anden virksomhed, og hvis samarbejdets økonomiske eller tidsmæssige omfang står mål med udgifterne til advokaten.

    • Hvad er formålet med samarbejdet?
    • Er opgaven tilstrækkelig beskrevet?
    • Er kontrakten og samarbejdet udformet, så jeres samarbejde i høj grad kan forveksles med en ansættelseskontrakt?
    • Er samarbejdet tidsmæssigt eller opgavemæssigt afgrænset, eller er det en løbende aftale?
    • Skal der etableres et fælles selskab til løsning af opgaverne i samarbejdet?
    • Er det klart defineret hvad du skal levere i samarbejdet?
    • Er det klart defineret hvad din samarbejdspart skal levere i samarbejdet?
    • Er det din samarbejdspart der ensidigt bestemmer indholdet i kontrakten, eller har du indflydelse på indholdet?
    • Er der metodefrihed?
    • Hvordan fungerer det økonomiske samarbejde? Er der frister for jeres interne fakturering og afregning? Er der en aftale om hvad der sker ved for sen fakturering og afregning?
    • Forpligter du dig til at betale faste omkostninger, uanset omsætning?
    • Er der aftalt om betaling af transporttid og evt. transportudgifter? Efter regning, km-takst eller timepris?
    • Er der en klar fordeling af indtægter og udgifter?
      Hvilke udgifter står du selv for, og hvilke udgifter står din samarbejdspart for? (Husleje, inventar, kontorhold, markedsføring, forsikring, sekretær, PC og andet udstyr, advokat, inkasso og revisor mm., skader på inventar etc.)
    • Hvordan fordeles risikoen for skade på lokaler mm.?
    • Er der tegnet forsikring, og hvad dækker denne?
    • Hvor stor en del af omsætningen tilfalder dig selv?
    • Er der en klar rollefordeling mellem jer i forhold til, hvem der har beslutningskompetence omkring hvilke emner?
    • Er din samarbejdspart forpligtet til at give dig et bestemt antal klienter/kunder eller skal du selv skaffe dine klienter/kunder?
    • Kan du selv tilrettelægge din arbejdstid?
    • Må du også have klienter for andre, eller forpligter du dig til kun at løse opgaver hos den samme samarbejdspart?
    • Er der en fast aftale om antal arbejdstimer, og hvilke dage opgaven skal udføres?
    • Har I aftalt, hvordan I håndterer sygdom, barsel, ferie, ferielukning etc., og kan du frit aftale, at en vikar eller underleverandør overtager dine opgaver?
    • Tager du selv klienter eller andre kundetyper med ind i samarbejdet?
    • Er de klienter du behandler, dine egne og kan du behandle dem i et andet regi på et senere tidspunkt, eller er tilfalder de samarbejdsparten?
    • Og hvad med de klienter du selv skaffer, eller tager med ind i samarbejdet undervejs?
    • Har du rettigheder i forhold til lokaler, eller er det alene din samarbejdspart der har lejekontrakten?
    • Har I aftalt hvordan I løser konflikter, såfremt I ikke selv kan blive enige?
    • Er det afklaret hvem der har ejerskab til immaterielle rettigheder, og hvem der kan benytte materiale der udvikles?
    • Hvordan er jeres aftale om genforhandling eller afslutning af samarbejdet?
    • Hvordan håndterer I det, såfremt opgaven ændrer sig undervejs, tidsfrister ikke overholdes etc.
    • Er du bundet af en kunde eller konkurrenceklausul når samarbejdet ophører?
    • Er der en aftale om, hvordan I afslutter forløb for de klienter du ikke kan tage med når samarbejdet slutter?

Ansættelsesaftale eller samarbejdsaftale?

Vi hører ofte fra psykologer, der er af den opfattelse, at de er blevet tilbudt ansættelse eksempelvis hos en psykologklinik. Men ved nærmere gennemgang af aftalen viser det sig, at der ikke er tale om en ansættelse men i stedet et samarbejde mellem to virksomheder.

Det kan i nogen tilfælde være vanskeligt at gennemskue, om man bliver tilbudt ansættelse, eller i stedet bliver tilbudt at indgå i et samarbejde mellem to virksomheder, hvor man – vel at mærke – selv er den ene virksomhed og dermed er selvstændig erhvervsdrivende.

Det kan gøre en væsentlig forskel, og have store økonomiske konsekvenser, om man bliver ansat som lønmodtager eller indgår i et samarbejde som selvstændig, og vi ser jævnligt eksempler på kontrakter, der er i gråzonen mellem samarbejde og ansættelse.

Er du selv i tvivl, opfordrer vi dig derfor til at kontakte os, så vi kan hjælpe med at afklare, om der er tale om ansættelse eller samarbejde.

  • A: Konsulenten tilrettelægger, leder, fordeler og fører selv tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra psykologvirksomheden end den, der eventuelt følger af den konkrete afgivne opgave.

    B: Psykologvirksomhedens forpligtelser overfor konsulenten er begrænset til det enkelte ordreforhold.

    C: Konsulenten er ikke begrænset i sin adgang til at udføre arbejde for andre på grund af den enkelte ordre.

    D: Konsulenten er økonomisk ansvarlig overfor psykologvirksomheden for arbejdets udførelse eller påtager sig i øvrigt en selvstændig økonomisk risiko. Med andre ord, konsulenten skal stå med den økonomiske risiko, for at det taler for en samarbejdsaftale mellem to selvstændige.

    E: Konsulenten har eventuelt ansat personale, og er i øvrigt frit stillet med hensyn til at antage medhjælp.

    F: Vederlaget betales efter regning, og betaling ydes først fuldt ud, når arbejdet er udført som aftalt.

    G: Konsulentens indtægt kommer fra flere andre steder end blot den ene psykologvirksomhed.

    H: Konsulentens indtægt afhænger af et eventuelt overskud.

    I: Konsulenten ejer selv helt eller delvist computere, materiale, inventar mv., som anvendes i arbejdets udførelse.

    J: Konsulenten leverer helt eller delvist de materialer, der anvendes ved arbejdets udførelse. Eksempelvis hvis konsulenten fysisk skal hen og arbejde i psykologvirksomheden, at konsulenten anvender egne tests mv. til at udføre opgaverne for psykologvirksomheden.

    K: Konsulenten har etableret sig i egne lokaler, og arbejdet udøves helt eller delvist fra disse lokaler.

    L: Konsulentens erhvervsudøvelse kræver særskilt autorisation, bevilling og lignende, og konsulenten har fået sådan særskilt autorisation, bevilling og lignende.

    M: Konsulenten tilkendegiver ved annoncering, skiltning eller lignende, at konsulenten er fagkyndig psykolog og påtager sig at udføre arbejde af en nærmere bestemt art.

    N: Konsulenten er momsregistreret i henhold til momsloven, og ydelser er faktureret med tillæg af moms (medmindre ydelserne er momsfritaget).

    O: Ansvaret for eventuel ulykke under arbejdets udførelse påhviler konsulenten.

  • A: Psykologvirksomheden har almindelig adgang til at fastsætte generelle eller konkrete instrukser for arbejdets udførelse, herunder tilsyn og kontrol.

    B: Konsulenten har udelukkende eller i overvejende grad samme opdragsgiver.

    C: Der er indgået aftale mellem psykologvirksomheden og konsulenten om løbende arbejdsydelse.

    D: Konsulenten har fastsat arbejdstid af psykologvirksomheden.

    E: Konsulenten har ret til opsigelsesvarsel.

    F: Vederlaget er beregnet, som det er almindeligt i ansættelsesforhold (timeløn, ugeløn, månedsløn, provision akkord mv.).

    G: Vederlaget udbetales periodisk.

    H: Psykologvirksomheden afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet.

    I: Vederlaget er i overvejende grad nettoindkomst for konsulenten.

    J: Konsulenten anses for lønmodtager efter ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring mv., funktionærloven, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø.

  • Det er SKAT, der som ansvarlig myndighed, ud fra en samlet vurdering klassificerer en aftale som en aftale mellem to selvstændige erhvervsdrivende eller som en ansættelseskontrakt.

    Der er ingen af de nævnte elementer herover, der i sig selv er afgørende. De enkelte elementer har desuden ikke lige stor betydning i alle situationer.

    I praksis kan det være sådan, at visse elementer i aftalen de to parter imellem taler for, at konsulenten er i et ansættelsesforhold, mens andre elementer i samme aftale taler for, at konsulenten er at betragte som selvstændig erhvervsdrivende. I sådanne tilfælde afhænger afgørelse af en samlet vurdering.

  • Det kan have store økonomiske konsekvenser for såvel den privatpraktiserende psykolog og den psykolog, der enten tilbydes ansættelse eller samarbejde som psykolog – i det følgende kaldet henholdsvis psykologvirksomheden og konsulenten – hvis de to parter mener, de har indgået en samarbejdsaftale mellem to selvstændige virksomheder/praksis, og det efterfølgende viser sig, at det ifølge lovgivning og retspraksis er et ansættelsesforhold.

    Konsekvensen vil være, at der skal ske ændringer i indkomstopgørelsen, da fradragene som lønmodtager ikke har samme skattemæssige værdi som fradragene for selvstændig erhvervsdrivende.

    Dertil kommer, at lønmodtageres fradragsadgang ikke er lige så omfattende som selvstændige erhvervsdrivendes. Kvalificeres psykologen som en lønmodtager, vil virksomheden/arbejdsgiveren desuden også hæfte for den skat, der skulle have været indeholdt ved udbetalingen af vederlaget. Der kan endvidere være betalinger til ATP og øvrige sociale omkostninger.

    Derfor er det vigtigt, at du får klarhed om, hvorvidt, der er tale om en samarbejdsaftale eller ansættelseskontrakt.

    når den selvstændige erhvervsvirksomhed drives i selskabsform

    Hvis den selvstændige erhvervsvirksomhed drives i selskabsform (ex. ApS), og det er selskabet, der indgår samarbejdsaftalen med virksomheden, vil det have store skattemæssige konsekvenser, hvis det senere viser sig, at der rent skattemæssigt er tale om, at det egentlig er psykologen (udenom sit selskab), der af klinikken er ansat direkte til at udføre psykologarbejdet.

    I disse tilfælde, er vederlaget blevet beskattet i selskabet. Men psykologen bliver efter omkvalificeringen også beskattet af vederlaget som lønindkomst. Vederlaget bliver således dobbeltbeskattet. Hvis psykologen i mellemtiden har udbetalt løn til sig selv fra selskabet, bliver vederlaget potentielt trippelbeskattet.

    Da indgåelsen af samarbejdsaftaler kan rumme usikkerhed med hensyn til den skattemæssige kvalifikation, er det vores anbefaling, at psykologen ikke driver sin virksomhed i selskabsform, da dette som ovenfor beskrevet kan have store skattemæssige konsekvenser ved en eventuel senere omkvalificering.

Sådan hjælper vi dig i samarbejdsaftaler

I DP hjælper vi dig med at afklare, hvorvidt der er tale om ansættelse eller et samarbejde. Hvis der er tale om en samarbejdsaftale, giver vi råd om:

  • Hvilke elementer kan være relevante at afklare i en samarbejdsaftale
  • Hvad du skal være særligt opmærksom på, hvis du vælger at indgå i samarbejdsforhold fremfor et ansættelsesforhold

Samarbejdsaftaler kan være omfattende og juridisk komplekse
Vi gennemgår ikke det juridiske indhold af samarbejdsaftaler, og vores råd til, hvad der kan være relevant at afklare i en samarbejdsaftale, er ikke udtømmende. Derfor anbefaler vi, at du opsøger en advokat til at bistå dig, hvis du vælger at indgå i en samarbejdsaftale med en anden virksomhed, og hvis samarbejdets økonomiske eller tidsmæssige omfang står mål med udgifterne til advokaten.

Du kan søge efter advokater på Advokatsamfundets hjemmeside.