Som overenskomstansat i det offentlige indbetaler du en samlet procentdel af din løn automatisk til MP Pension (Pensionskassen for Magistre og Psykologer). Dit bidrag udgør 1/3 af pensionsbidraget.

Der findes forskellige pensionssatser for ansatte i regioner/kommuner og for ansatte i staten. Se nedenfor.

Du har som overenskomstansat mulighed for at veksle en lille del af pensionen til løn. Valget mellem pension eller løn gælder for mindst 1 år ad gangen. Beløbet betragtes ikke som løn, idet du ikke optjener pension af denne løndel. Der beregnes heller ikke særlig feriegodtgørelse dette beløb.

Deltidsansat

Er du ansat på deltid, bliver dine pensionsindbetalinger reduceret forholdsmæssigt.

Senior

Er du omfattet af aftalerne om seniorrettigheder, har du mulighed for at veksle seniorbonus/seniordage til ekstraordinær pensionsindbetaling.

Pensionsbidrag for ansatte i kommuner

Er du ansat i en kommune udgør pensionsbidraget 18,63 %.
Du kan vælge at få udbetalt den del af pensionen, der overstiger 16,4 %, som løn.

Pensionsbidrag for ansatte i regioner

Er du ansat i en region, udgør pensionsbidraget 18,46 %.
Du kan vælge at få udbetalt den del af pensionen, der overstiger 16,4 %, som løn.

Pensionsbidrag for ansatte i staten

Er du ansat i staten, udgør pensionsbidraget 17,1 % .
Du kan vælge, om du ønsker at få den del af pensionsbidraget, der overstiger 16,8 %, udbetalt som løn.

Fandt du ikke, hvad du søgte?

Søg konkret information og rådgivning i dit pensionsselskab.

Dansk Psykolog Forening kan desværre ikke hjælpe med administrationen af din pension, pensionsregler, gruppelivsordning, invaliditetsordning mm.

Læs i stedet mere hos Pensionskassen Magistre & Psykologer.

Her kan du blandt andet se din årlige pensionsoversigt fra pensionskassen og du kan læse om afholdte og kommende generalforsamlinger og afgive elektronisk fuldmagt, hvis du er forhindret i at møde op.

Det kan også være en god idé at undersøge pensionsordninger og sammenligne selskaber på nettet generelt.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge