Jan Nielsen, cand. psych. aut., specialist- og supervisorgodkendt, ph.d. og Johanne Smith-Nielsen cand.psych. aut., ph.d.
Enkeltstående medlemstilbud til nyuddannede psykologer. Grib en unik mulighed og kom godt fra start med dine første supervisionsopgaver!
Deltag i vores kursus og få en solid start på din supervisionskarriere. Lær af eksperterne og få de nødvendige værktøjer til at lykkes som supervisor i en krævende praksis. Nyuddannede psykologer kan blive præsenteret for supervisionsopgaver allerede ved deres første ansættelse, og det er derfor vigtigt at have basal viden om kernebegreber og fænomener inden for supervisionsfeltet, så du kan løfte supervisoropgaven.
Supervision udgør et centralt element i psykologers professionelle udvikling og spiller en afgørende rolle for både autorisation og karrieremuligheder. Det er også i høj efterspørgsel fra andre faggrupper, der arbejder sammen med psykologer. Dette kursus er skræddersyet til at ruste nye psykologer til at varetage supervisionsopgaver tidligt i arbejdslivet. Vi fokuserer på forskelle mellem supervision af egen faggruppe og tværfaglig supervision, roller som intern og ekstern supervisor samt individuel- vs. gruppesupervision.
Dette kursus henvender sig primært til psykologer uddannet siden 2020, der ønsker at tilegne sig viden om de faglige opgaver og udfordringer der er forbundet med supervision og ikke mindst færdigheder til at håndtere dem.
Vi kombinerer inspirerende undervisningsoplæg fra vores erfarne undervisere med praktiske øvelser, gruppearbejde, refleksion og plenumdiskussioner. Deltagernes egne supervisionserfaringer, både som supervisander og supervisor, vil blive inddraget og anvendt i rollespil og lignende aktiviteter.
Deltagerne opfordres til at danne erfa-grupper med henblik på at udveksle erfaringer i forbindelse med nye supervisionsopgaver efter kurset. Disse grupper kan også bruges til at øve supervision-af-supervision og styrke supervisorfærdigheder og -kompetencer.
Deltagerne kan orientere sig i den angivne litteratur forud for kurset. Derudover vil de blive bedt om at overveje og kort beskrive casemateriale fra deres egen praksis inden kurset. Denne opgave vil blive yderligere specificeret senest 4 uger før kursusstart.
Jan Nielsen, cand. psych. aut., specialist- og supervisorgodkendt, Ph.d. Lektor på Institut for Psykologi, K.U., og har her arbejdet med psykopatologi, psykoterapi og supervision. Har gennem de sidste 20 år skrevet om, forsket i og undervist indenfor supervisionsfeltet. Har holdt kurser om supervision via Dansk Psykologforening og i andre faglige fora, samt forelæsninger og foredrag om supervisions- og træningsrelaterede temaer.
Johanne Smith-Nielsen cand.psych.aut., PhD og Lektor på institut for psykologi, KU. Certificeret supervisor i den tilknytningsbaserede Circle of Security metode, udvikler af supervisoruddannelse for tværfagligt personale i ADBB-metoden i Center for tidlig indsats og familieforskning, samt underviser i klinisk Psykologi og supervision på psykologiuddannelsen på KU. 10 års erfaring som supervisor for psykologer og grupper af tværfagligt personale inden for familieområdet og dagtilbudsområdet. 15 års erfaring som kursus- og foredragsholder.
8.-9. februar 2024. 1. dag kl. 10-17 og 2. dag 9-16
Dansk Psykolog Forening
Stockholmsgade 27
2100 København Ø
Dette kursus henvender sig primært til psykologer i job uddannet siden 2020, der ønsker at tilegne sig viden om de faglige opgaver og udfordringer der er forbundet med supervision og ikke mindst færdigheder til at håndtere dem.
Det er gratis at deltage for målgruppen
Dansk Psykolog Forening sørger for fuld forplejning under hele kurset. På frokostbuffeten er der altid vegetarretter.
Dansk Psykolog Forening dækker transport til og fra uddannelsen.
Dansk Psykolog Forening dækker ikke overnatning.
Senest afbud 28. december 2023. Afbudsgebyr efter denne dato kr. 2000,-