Fagetiske cases
Se de fagetiske cases der illustrerer psykologens rolle og forpligtelser. Alle cases er udviklet af Komité for Etik, og kan anvendes til samarbejde omkring etik i opgaveløsningen. Anvend dem i diskussion med kolleger.
Hvordan ville du gribe opgaven an?
Alle cases sætter etikken på spidsen. Anvend dem i diskussion med kolleger.
3 længere cases til diskussion
En fejlslagen udredning
Case om en nyuddannet behandler i psykiatrien, bedes om at lave en udredning for en diagnose. Se de etiske refleksioner i forbindelse med casen. Forfatter: Komité for Etik
Se casen: En fejlslagen udredning
Case: Et barn i klemme
Artikel om en kompleks familiesag, hvor et samtaleforløb med en anbragt 12-årig pige, anvendes til at belyse flere fagetiske dilemmaer.
At italesætte kollegial etisk bekymring
Casen her kan benyttes til en diskussion eller gennemgang af fagetik og etiske dilemmaer. Benyt materialet til samtaler med kollegaer, medstuderende eller lignende.
Videocase: Samtale mellem psykolog og klient
En kvinde søger behandling for seksuelt overgreb. Se video med samtalen fra deres første møde og diskuter etikken.
Se videocaseVideocase: Samtale mellem psykolog og klient
En ung kvinde søger behandling for eksamensangst. Se video med samtalen og diskuter etikken.
Se videocase3 korte cases til diskussion
1. Relationen mellem psykolog og klient
En psykolog klager over, at en psykologkollega en måned efter endt behandling af sårbar klient, med historik med overgreb, indleder et seksuelt forhold til denne, selvom relationen fortsat er kendetegnet ved en asymmetrisk relation som følge af karakteren af den tidligere klient-behandler relation.
I case 1 I forhold til Komite for Etik vil det være relevant at undersøge psykologens refleksion og stillingtagen til de indlejrede dilemmaer og den tidligere klients autonomi med afsæt i de etiske principper, her: § II.3 Ansvar og §II.4 Integritet.
§II.4 er den eneste §, der indeholder en regel/code of conduct, og de fleste psykologer ved, at de både ud fra et etisk og juridisk perspektiv ikke må indgå i seksuelle relationer til klienter, de har i behandling. I DP’s etiske principper er klientbegrebet udvidet og omfatter også andre professionelle relationer, hvor asymmetrien er implicit.
§II.3ansvar/ kontinuitet i ydelser tydeliggør, at vi som psykologer har et etisk ansvar for klienten også efter den professionel relation formelt er afsluttet, og relationen derfor ikke længere kan betegnes som professionel i juridisk forstand. Da oplevelsen og forståelsen af relationen er forskellig fra relation til relation. er det ikke muligt at fastsætte en bestemt tidsfaktor for, hvornår den professionelle relation ophøre i etisk forstand. Ansvaret for relationen og forståelsen for asymmetrien i relationen ligger hos psykologen.
2. Psykologens rolle og ry over for samfundet
En psykolog klager over en uautoriseret psykolog som i en podcast serie om psykiske lidelser udtaler sig stærkt stigmatiserende om mennesker med diagnosen borderline. Klager anfører således, at programmets budskab kan opsummeres til, at mennesker med borderline er forfærdelige, utilregnelige mennesker, som man ikke kan holde af, og som man bør holde sig langt væk fra.
Det nævnes i programmet helt kort, at de ikke har det godt, men der gøres på intet tidspunkt noget forsøg på psykologfagligt at forklare, hvad den beskrevne adfærd kan være udtryk for eller muligheder for behandling. Lytteren formidles ingen forståelse for, hvad borderline er, men bekræftes kun i fordomme med grove og uempatiske generaliseringer.
I case 2 vil det i forhold til Komité for Etik være relevant at undersøge psykologens refleksion og stillingtagen til de indlejrede dilemmaer, der knytter sig til fagligt ensidig beskrivelse af en diagnose og konsekvenserne for personer, der er bærer heraf i forhold til stempling og mulige reaktioner i mødet med andre – med afsæt i de etiske principper, her: I § Respekt; II § Kompetence – Etisk bevidsthed; § II.3 Ansvar og § II.4 Integritet.
3. Psykologens faglige forpligtelse
En medarbejder klager over en uautoriseret psykolog, der på en workshop har opdelt personalet i 3 grupper og bedt dem om at finde 3 positive og 3 negative ting om hinanden. Da der var enkelte medarbejdere, der ikke var i stand til eller ikke havde lyst til at udtale sig negativt om kollegerne, sagde psykologen i plenum, at dette var et udtryk for, at de pågældende var konfliktsky og havde problemer med at følge autoriteter, samt at denne adfærd var egoistisk og narcissistisk.
I case 3 vil det i forhold til Komté for Etik være relevant at undersøge psykologkonsulentens refleksion og stillingtagen til de indlejrede dilemmaer, der knytter sig at betydningen af forvaltning af magtrelationen i konsulentforløbet og konsekvenser af at tilkendegive vurderinger om udvalgte deltageres personlighedstræk – her: II.1 Respekt – Informeret samtykke; II.2 Kompetence; II.3 Ansvar – Undgåelse af misbrug/skade og § II.4 § Integritet – Redelighed og tydelighed
Flere materialer om etik i praksis
Find præsentationsmaterialer, øvelser, cases og viden om de fire etiske principper for nordiske psykologer og om den etiske refleksionsproces. Materialerne er udviklet af Komité for Etik.