Video er et nyt format, vi skal vænne os til

Jeg vil gerne give mine erfaringer fra klinisk forskning videre til alle de psykologer, som står overfor at skulle praktisere videokonsultation for første gang

Psykologer på tværs af landet er lige nu i fuld gang med at gøre brug af videobaserede løsninger til gavn for alle de mennesker, som har brug for at tale med en psykolog.

En af de psykologer, som har erfaring med onlinebehandling er ph.d. og psykolog Ditte Hoffmann Frydendal, som i et privat facebookopslag valgte at dele ud af sine kliniske forskningserfaringer på området.

Hun er i øjeblikket på barsel, mens hendes mand, som er psykolog indenfor PPR og arbejder hjemme, skal til at supervisere lærere, og have samtaler med forældre og børn over video.

– Det er nyt for ham at supervisere over video, så jeg tænkte, at jeg kunne give lidt af mine kliniske erfaringer med videokonsultation videre til ham. Jeg opdagede hurtigt, at jeg kunne bidrage med en masse tips og tricks, som styrker ham.

Coronakrisen og mandens arbejdssituation satte skub i kreativiteten, og Ditte Hoffmann Frydendal, som selv betegner sig som ’ikke særlig teknisk’, besluttede sig for at gå online med en hjemmevideo.

I videoen, som hun postede i facebookgruppen “Danske Psykologer” samt på sin egen private side, giver hun gode råd om videokonsultation til de mange fagkollegaer, som grundet coronakrisen står overfor at skulle tilbyde terapi og andre psykologfaglige ydelser gennem video.

Om Ditte Hoffmann Frydendal

Ditte Hoffmann Frydendal er psykolog og ph.d. Hun arbejder til dagligt ved Århus Universitetshospital ved afdeling for Funktionelle Lidelser, men er for tiden på barsel.
Hendes ph.d. fra Health ved Aarhus Universitet blev støttet af Trygfonden og omhandler blandt andet klinisk forskning i videodiagnostik og internetbaseret terapi.
Du kan læse mere om Ditte Hoffmann Frydendals forskning på ORCID – Connecting Research and Researchersher 

Kendt psykologfaglighed i uvant format

– Med videokonsultation bruger psykologen den samme faglighed, som hun eller han ellers ville gøre i terapirummet. Men der er tale om et nyt format, som mange skal vænne sig til. Med min video håber jeg at bidrage til, at flere føler sig godt klædt på til at møde deres klienter gennem videoformatet.

Der er ifølge Ditte Hoffmann Frydendal forskellige ting, man som psykolog skal være opmærksom på og vænne sig til. Helt oplagt er de tekniske løsninger, som stiller krav til psykologer, men også konteksten – det videobaserede terapirum – skal man som psykolog være opmærksom på, fordi det betyder noget for den terapeutiske alliance, som dannes mellem psykologen og klienten.

Den indledende fase er afgørende. Ud over at spørge til cpr-nummer og sikre sig, at det er den rette person, som sidder bag skærmen, er der en række faktorer, som psykologen skal være opmærksom på i den indledende fase.

– Med videokonsultation popper psykologen meget pludseligt op på skærmen. Det er helt anderledes end i den fysiske verden, hvor klienten sidder i venteværelset og vænner sig lidt til situationen. Derfor er det med videokonsultation vigtigt, at vi som fagpersoner kan italesætte den noget anderledes kontekst overfor klienten.

Helt konkret handler det om at få klienten til at give feedback fra start. For eksempel ved at spørge klienten, hvordan vedkommende har det med at skulle føre samtalen over video. Klientens indledende feedback til det, der skal ske, kan også hjælpe psykologen med at få en fornemmelse af klientens forforståelse. Den viden kan psykologen bruge til at anerkende klientens følelser, forklarer Ditte Hoffmann Frydendal.

– Start med at spørge din klient: “Hvordan er det for dig, at jeg dukker op på skærmen på denne måde?”

Det er også vigtigt, at psykologen beder om klientens feedback afslutningsvis. Ditte Hoffmann Frydendals egen erfaring fra forskning viser, at klienterne ofte fortæller, at de indledningsvis var lidt utrygge, men at de efter få minutter glemte alt om det anderledes format.

– Faktisk viser forskningen, at klienter vurderer den terapeutiske alliance lige så god over videokonsultation som ved vanlige ansigt til ansigt-sessioner, men at vi psykologer til gengæld vurderer alliancen over video lidt dårligere. Det tyder derfor på, at vi har sværere ved at acceptere det nye format.

Netop psykologens egen forforståelse af – eller fordom om – videoformatet er vigtig at være opmærksom på, fordi den kan påvirke videokonsultationen i en ugunstig retning.

Ditte Hoffmann Frydendal giver på baggrund af sit Ph.d.-projekt om internetbaseret terapi gode råd til psykologer, som under coronakrisen overgår til videobaserede løsninger.

Hun håber at kunne inspirere andre gennem sin video, som vi linker til ovenfor.

Det tager tid og praktisk erfaring at ændre en kultur

Ditte Hoffmann Frydendal indrømmer det gerne. Da hun startede sin forskning, havde hun selv fordomme om videoformatet, og der skulle klinisk forskning og egen praksiserfaring til for at bryde med dem. Hun er overbevist om, at fordommene opstod helt tilbage i studietiden.

– Vi har fået fortalt, at psykologer sidder ansigt til ansigt med deres klienter. Sådan har det jo været fra dengang, psykologien fik sin betydning og udbredelse. Men dengang var der jo heller ikke de teknologiske muligheder, som vi har i dag. Jeg tror hurtigt, vi kommer til at lave en cirkulær slutning; fordi noget altid har været på en given måde, er det det bedste.

Men psykologiens felt udvider sig kontinuerligt, og teknologien er med til at udvide fagfelter og psykologers måde at arbejde på. Mens teknologien udvikler sig lynhurtigt, skal psykologer og andre fagprofessionelle dog have mere tid til at vænne sig til forandringer, erfarer Ditte Hoffmann Frydendal.

– Jeg har undervist læger, psykologer og sygeplejersker i videokonsultation, og min oplevelse er, at folk bliver nødt til selv at opbygge en konkret erfaring med det. Det er ikke nok at sige, “klienterne er glade for det, så det skal vi også være”. Den viden er ikke nok til at ændre en forforståelse. Man bliver nødt til selv at opbygge praksiserfaring.

Psykologer skal arbejde med egen tillid til videoformatet

– Mange af de psykologer, som jeg har undervist, har ikke helt tillid til formatet. Det gjaldt som sagt også mig selv i starten, som mente, at videoformatet ikke kunne være lige så godt som ansigt til ansigt-samtaler. Denne type forforståelse kan blive en barriere for mig som terapeut og betyde, at jeg ikke er til stede på samme måde, som jeg ellers ville være, forklarer Ditte Hoffmann Frydendal.

Derfor er det vigtigt, at psykologen, som skal i gang med terapi eller supervision over video, gør sig klart, om hun eller han har nogle forudindtagede holdninger til videoformatet.

– Hvis du har dine forbehold og ikke rigtig stoler på, at det kan lykkes, og du ikke er helt tilfreds med løsningen, så er det vigtigt, at din egen barriere ikke også bliver en barriere mellem dig og din klient.

Psykologen kan arbejde med egne barrierer ved at erkende overfor sig selv, at det er svært, og at vedkommende er usikker på, om videoformatet påvirker kvaliteten af det terapeutiske arbejde.

– Sig fx til dig selv “Okay, det her er lidt udfordrende eller sårbart for mig, men jeg kan godt være med den sårbarhed, så det ikke bliver noget, som spiller sig ud mellem mig og min klient”.

Forskningen viser, fortæller hun, at mens klienter rater den terapeutiske alliance i en videokonsultation lige så højt som i en ansigt til ansigt konsultation, så er det anderledes for psykologen selv.

– Psykologen rater alliancen mindre god end klienten, fortæller Ditte Hoffmann Frydendal.

Forskningen viser, fortæller hun, at mens klienter rater den terapeutiske alliance i en videokonsultation lige så højt som i en ansigt til ansigt-konsultation, er det anderledes for psykologen selv.

– Det er selvfølgelig vigtigt at anerkende betydningen af psykologens arbejdsglæde, men lige nu – under coronakrisen – har vi ikke samme mulighed for ansigt til ansigt-samtaler med vores klienter.

GODE RÅD

Ditte Hoffmann Frydendal om teknik og udstyr

  • Brug stationær eller bærbar computer med webkamera. En computerskærm giver en bedre skærmopløsning.
  • Brug om muligt en fast internetopkobling i stedet for Wi-Fi, som er mere ustabilt.
  • Brug headset med mikrofon, og bed din klient om at gøre det samme, om muligt. På den måde undgår I at høre jeres egne stemmer i ekko.
  • Hvis du kun har en mobil til at lave videokonsultation, så brug et stativ eller lignende for at få telefonen placeret lidt væk fra dig. Giv det samme råd til din klient. På den måde fås et større udsnit af omgivelser med.
  • Husk, at al teknik kan drille, og at det er et vilkår. Vær derfor klar til at assistere din klient, fx ved at sige “prøv at finde et ikon med kamera på din skærm og tryk på kameraknappen”. Hvis lyden driller og går helt i stå, kan du foreslå at ringe klienten op fra din arbejdstelefon og lade videokameraet køre, så I stadig kan se hinanden, mens I taler i telefon
  • Giv din klient oplevelsen af øjenkontakt ved at kigge ind i webkameraet fremfor skærmen. Kig fra tid til anden på skærmen for at følge med i kropssprog og velbefindende.
  • Alt begyndelse er svær, så giv dig selv tid til at øve dig med en kollega eller ven.

Den terapeutiske alliance

Man kan sagtens opnå en meningsfuld kontakt over en videosession, siger Ditte Hoffmann Frydendal med henvisning til sin forskning på området. Men formatet er meget anderledes end det fysiske rum, og det skal både psykolog og klient være opmærksom på.

– Det er vigtigt, at vi som psykologer får italesat det format og rum, som vi skal have vores samtale i. Når vi italesætter konteksten, er vi allerede i gang med at skabe overgangen til det rum, hvori vi skal føre en fortrolig samtale, forklarer Ditte Hoffmann Frydendal.

Ud over at integrere klientens feedback både i starten og slutningen af samtalen er det vigtigt, at psykologen er meget transparent med det, han eller hun viser og gør under videokonsultationen.

– Psykologen skal tænke over, hvilket udsnit der kommer frem på skærmen. Hvor sidder psykologen, og hvilke bøger står fremme på bogreolen, fx. Hvis der er personlige titler eller andet, kan man fjerne disse.

Det er også vigtigt at være tydelig, hvis man som psykolog skriver noter eller kigger på et ur på væggen, ved ganske simpelt at italesætte det, forklarer Ditte Hoffmann Frydendal.

– Hvis du tager noter og kigger ned, så kan din klient jo ikke se, at det er det, du gør. Det kan være, at han eller hun tænker, at du keder dig og læser en bog, mens I taler. På samme måde, hvis du hele tiden kigger til siden. Det kan være, du holder øje med et ur på væggen, men klienten kan tro, du sidder og kigger ud ad et vindue.

Et kodeord for videorummet er derfor tydelighed og transparens fra psykologens side. Det skaber tryghed og tillid i relationen. Det er også vigtigt, at psykologen kan give klienten en oplevelse af øjenkontakt. Det kan hun gøre ved at øve sig i at kigge ind i computerens kamera i stedet for på skærmen, forklarer Ditte Hoffmann Frydendal.

Et kodeord for videorummet er tydelighed og transparens fra psykologens side. Det skaber tryghed og tillid i relationen

Øjenkontakt og kropssprog gennem video

Øjenkontakt er vigtig for den terapeutiske alliance. Men gennem video kan denne ikke opnås. Til gengæld kan man give sin klient oplevelsen af øjenkontakt, forklarer Ditte Hoffmann Frydendal. Det kræver øvelse fra psykologens side, men kan godt lade sig gøre.

– Hvis jeg vil give min klient en oplevelse af øjenkontakt, så skal jeg ikke kigge ned på skærmen, hvor jeg ser klientens ansigt og omgivelser. I stedet skal jeg kigge op i webkameraet. Men når jeg gør det, kan jeg ikke samtidig følge med i det, som foregår på skærmen. Derfor skal jeg i højere grad øve mig i at lytte til tonen i det, klienten siger, mens jeg giver oplevelsen af øjenkontakt, og fra tid til anden kigge på skærmen for at følge med i klientens udtryk og kropssprog.

Ditte Hoffmann Frydendal anbefaler, at både psykolog og klient bruger en stationær computer eller bærbar. Hvis enten psykologen eller klienten kun har en mobil, kan denne med fordel placeres i  en højde og afstand, som gør, at et større udsnit end blot ansigtet kommer med.

– Du kan gennem video vise dit kropssprog, men vær opmærksom på, at du typisk skal have dine hænder lidt op, så de ikke bliver skåret væk i billedet. Du kan også skabe tryghed ved at vise klienten, hvilke omgivelser du sidder i, og gennem video også få et godt indblik i klientens omgivelser.

Husk sikkerhed og GDPR

Ditte Hoffmann Frydendal understreger, at psykologer skal være meget opmærksomme på de IT- løsninger, som de anvender til videokonsultation, og at der skal bruges løsninger, som lever op til GDPR. Her nytter det ikke noget at bruge FaceTime eller Skype. Der vil altid være klienter, som foreslår at bruge fx FaceTime, men her må psykologen holde fast i sin faglighed og etik og forklare klienten, hvorfor det ikke kan lade sig gøre.

– “Jamen, kan du ikke bare ringe til mig over FaceTime, det er så nemt, og det plejer jeg at gøre med min mor”, har jeg fx hørt. Men her har vi et vigtigt ansvar for at beskytte klientens personfølsomme data, og det skal vi huske at fortælle klienter, patienter og borgere i det hele taget.

Hvad coronatiden kan lære os om videokonsultation

Fra sin forskning har Ditte Hoffmann Frydendal erfaret, at klienter er glade for at mødes over video. Nogen har fx tilkendegivet, at det er rart at slippe for at køre langt, eller at det er dejligt, at man kan sidde trygt i sine vante omgivelser. Det kan for nogle også opleves mindre stigmatiserende.

– Video er særligt godt til sårbare, som har svært ved at komme uden for eget hjem og hen til klinikken. Fra forskningen ved vi også, at der er et gab mellem det antal, som har brug for behandling, og så dem, der rent faktisk dukker op til behandling. Det tyder på, at vores vanlige tilbud ikke dækker alle med et behov.

AFTALE OM VIDEOKONSULTATION

Corona-situationen gør det svært at gå til psykolog. En aftale mellem Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner betyder, at alle danskere nu tilbydes psykologbehandling gennem video. Det sker gennem sundhed.dk, der er statens, regionernes og kommunernes fælles indgang til sundhedsvæsnet for alle borgere i Danmark.

Jeg håber, at coronakrisens benspænd trods alt kan bruges til at opbygge praksiserfaring med videokonsultation

Ditte Hoffmann Frydendal advokerer dog ikke for, at videobaseret diagnostik eller terapi er lige relevant for alle. Fordi psykologen i videokonsultationen er afskåret fra dufte og lugte, er der målgrupper, hvor videokonsultation er mindre egnet, siger hun.

– Ved tendens til alkoholmisbrug for eksempel skal psykologen være opmærksom på, at information om lugte misses ved video.

Under alle omstændigheder betyder covid-19 og de mange politiske og sundhedsfaglige restriktioner, at digital tilstedeværelse med videokonsultation nu er et af hverdagens grundvilkår.

Videokonsultation er i disse dage det tætteste, de fleste psykologer kommer på deres klienter, og Ditte Hoffmann Frydendal håber, at coronakrisens benspænd trods alt kan bruges til at opbygge praksiserfaring med videokonsultation.

– Midt i coronatiden bliver vi mere eller mindre tvunget ud i at lave terapi gennem video. Det betyder samtidig også, at vi kan få opbygget nye kompetencer indenfor dette format og måske ændre vores forforståelse af, hvad videokonsultation faktisk kan gøre for os og vores klienter, siger hun.

GODE RÅD FRA DP

Se også Dansk Psykolog Forenings gode råd til psykologer, der arbejder med videokonsultation.

Find rådgivning fra foreningen her.

Tekst
Monica Lorenzo Pugholm

Fotos og video
Privat materiale (Ditte Hoffmann Frydendal)

Grafisk og digital opsætning
Michael Rusbjerg

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge