Barnets psykiske udvikling og udviklingsforstyrrelser, København

Børnemodulet

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris
  • 400359
  • Region Hovedstaden 
  • 26.9.2024 - 6.11.2024
  • 15.8.2024
  • 27
  • 9346 kr.
  • Tilmeld

Undervisere        

  • Sonja Breinholst, PhD, cand. psych. autoriseret.
  • Anette Maria Pilegaard, specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri.
  • Jens Richardt Møllegaard Jepsen, seniorforsker, specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri, Ph.D.
  • Janne Christina Karpf, klinisk psykolog ved Institute of Psychiatry i London, PhD i udviklingspsykologi.

Formål
Som psykolog indenfor børneområdet er væsentlige opgaver psykologisk udredning, diagnostik og vurdering af eventuelt behov for intervention ift. børn og deres familier. For at kunne dette, har vi brug for solid forskningsbaseret viden om børns normale udvikling og mulige fejludviklinger.

Formålet med kurset er at give dig et bredt kendskab til teoretisk og empirisk viden og nyere teorier om barnets normale kognitive, emotionelle og relationelle udvikling, samt give dig et grundlag for at kunne genkende og forstå de hyppigst forekommende udviklingsforstyrrelser ud fra anerkendte diagnosesystemer som ICD og DSM. Hovedvægten vil ligge på ICD.

Læringsmål
Kurset vil sætte fokus på normaludvikling ud fra det tilknytningsteoretiske, kognitionspsykologiske og sociale indlæringsteoretiske paradigme. Fejludvikling vil blive diskuteret indenfor rammerne af det psykiatrisk diagnostiske system ICD-10 med henvisning til DSM-V, hvor dette er relevant. Kurset tager udgangspunkt i ICD-10, men ICD-11 vil blive inddraget, hvor det er relevant'. Samtidigt vil diagnostiske overvejelser sættes i spil i forhold til at uddrage relevante informationer ud fra teori, empiri og cases, som sætter dig i stand til at vurdere hvilke indsatsområder, der bør inddrages i en evt. intervention.

Kursets mål er at give dig følgende færdigheder:

  • At kunne skelne mellem almindelig og forstyrret udvikling hos børn og unge.
  • At kunne foretage differential diagnostiske overvejelser vedrørende de mest almindeligt forekommende udviklingsforstyrrelser funderet i ICD-10.
  • At kunne skelne mellem risiko- og beskyttelsesfaktorer/mekanismer i børn og unges udvikling.
  • At kunne identificere de mest almindelige udviklingsforstyrrelser med henblik at planlægge udredning, og evt. intervention.

Kursets mål er desuden at give dig følgende kompetence:

  • At reflektere kritisk over evidensen og evidensbegreberne samt egen praksis i forståelsen af børn og unges udvikling og udviklingsforstyrrelser.

Målgruppe
Psykologer i starten af deres specialistuddannelse indenfor børneområdet.

Undervisningsform
Kurset veksler mellem oplæg, plenum- og gruppedrøftelser og caseøvelser.

Temaer i kurset

  • Normal udvikling hos børn og unge
  • Diagnostiske systemer - med hovedvægt på ICD og differential diagnostik
  • Forekomst, ætiologi og udviklingsforløb ved de udviklingsforstyrrelser man oftest møder i arbejdet som klinisk børnepsykolog
  • Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed, samt adfærdsforstyrrelser
  • Spektret af autismeforstyrrelser.
  • Emotionelle forstyrrelser, herunder angst og depression.

Forberedelse til kurset
Der er ingen forberedelse til kurset.

Forberedelse mellem kursusdage
Kursusdagene ligger i forlængelser af hinanden for at give dig mulighed for at opnå større sikkerhed i indlæring af færdigheder og kompetencer. Det forventes, at du afsætter tid om aftenen mellem kursusdage til at reflektere kritisk over dagens læring, så du kan arbejde videre med denne viden dagen efter.

Godkendt til
Børnemodulet - fælles for alle specialistuddannelserne på børneområdet: 5.2., 30 timer.


Om underviserne

  • Sonja Breinholst, PhD, cand. psych. autoriseret. Lektor i klinisk psykologi ved KU og leder af Center for Angst. Behandler og forsker i angst og depression, med særlig fokus på forebyggelse samt forældreinddragelse. Hun har publiceret adskillige artikler i internationale tidsskrifter og været medforfatter på flere bøger indenfor


  • Anette Maria Pilegaard, Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Ungdomspsykiatrisk ambulatorium Brøndby


  • Foto mangler....
  • Jens Richardt Møllegaard Jepsen, er seniorforsker, specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri, Ph.D. Han interesserer sig for kognitiv funktion ved udviklingsforstyrrelser inklusive ADHD, autismespektrumtilstande og skizofreni hos børn og unge. Han er ansat på Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning og på Forskningsenheden i Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden.

  • Foto mangler....
  • Janne Christina Karpf, er uddannet klinisk psykolog ved Institute of Psychiatry i London og har yderligere en PhD i udviklingspsykologi. Hun har beskæftiget sig klinisk og forskningsmæssigt indenfor autismeområdet siden 2000. Inden Janne vendte tilbage til Danmark i 2016, arbejdede hun i en lang årrække som klinisk psykolog ved Michael Rutter Center i London. I dag arbejder Janne som psykolog ved Center for Autisme i Herlev, hvor hun varetager udrednings-, behandlings- og undervisningsopgaver.

Praktiske informationer

Sted

Dansk Psykolog Forening København
Stockholmsgade 27
2100 København Ø

Tid og varighed

26.- 27. september og 4.-6. november 2024.
Dag 1. , 3. kl. 10.00-17.00 og 2., 4. og 5.dag kl. 9.00-16.00.
Varighed: 30 timer.