Psykoterapeutisk behandling, Aarhus

Voksenmodulet

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 400175
  • Region Midtjylland 
  • 28.10.2024 - 29.10.2024
  • 7.10.2024
  • 24
  • 3964 kr.
  • Tilmeld

Underviser Mette Thuesen, cand.psych., specialist i psykoterapi.

Formål
I disse år er der stor fokus på, at vi som psykoterapeuter reflekterer over og kan gøre rede for vores virke i forhold til effekt og effektivitet af behandlingen. Der er samtidig et øgende fokus på, hvordan vi som terapeuter passer på os selv i arbejdet og bevarer gejsten for faget. Kurset vil beskæftige sig med, hvad det særegne er ved den psykoterapeutiske samtale og hvad det er ved denne som skaber forandring, og hvordan man kan reflektere over relationens og processens udvikling.
Kurset giver dig nuanceret viden om psykoterapeutisk behandling og en overordnet forståelse for betydningen af de forskellige elementer af den psykoterapeutiske behandling – den valgte behandlingsmetode, klientens vanskeligheder, ønsker og forudsætninger for psykoterapeutisk behandling, samt betydningen af terapeutens egen adfærd og reaktioner. På kurset vil der ikke være undervisning i specifikke terapeutiske metoder, men på grundlæggende overvejelser over valg af metoder og disses mulige effekt.

Læringsmål
Vi vil arbejde med betydningen af de forskellige elementer ved psykoterapeutisk behandling: psykopatologi, klientfaktorer, terapeutfaktorer, relationens betydning, behandlingsteknik og effekt.
Med afsæt i nuanceret viden om psykoterapeutisk behandling og aktuel forskning specielt med henblik på, hvad der har effekt i psykoterapi samt drøftelse af relevansen af psykoterapiforskningen for vores praktiske arbejde, er kursets mål: 

At give dig færdighed i:
·        At kunne vurdere betydningen af de forskellige elementer ved psykoterapeutisk behandling.
·        At kunne foretage kvalificerede vurderinger og valg i det psykoterapeutiske behandlingsarbejde. 

Du vil få kompetence i: 
·        At reflektere over egen psykoterapeutiske praksis.
·        At reflektere over betydningen af psykoterapiforskning for praksis.

Målgruppe:
Kurset er rettet mod psykologer, der arbejder med psykoterapeutisk behandling indenfor voksenområdet.
Hvis du tager kurset som en del af din specialistuddannelse, er kurset en del af voksenmodulet, som er fælles for alle specialistuddannelser på voksenområdet og som har til formål, at du opnår en bred teoretisk viden inden for voksenområdet. 

Undervisningsform:
Kurset veksler mellem oplæg fra underviseren, gruppearbejde, refleksion og diskussion i plenum.

Temaer i kurset:

  • Valg af terapeutisk metode/retning. Hvad er effekt og hvad har effekt?
  • Hvordan søger psykoterapiforskningen at måle forandring og hvordan kan psykoterapiforskningens fund anvendes i psykoterapeutens praksis? Betydningen af den psykoterapeutiske relation for behandlingseffekt, herunder terapeutens rolle og funktion samt betydningen af terapeutens personlige egenskaber i det terapeutiske møde.
  • Betydningen af patientens patologi, forudsætninger, ønsker og motivation.

Forberedelse
Du bedes læse tre artikler inden kursusstart – artikel 1,2 og 3 under litteratur. Artiklerne kan downloades fra ’MitDP’ ca. 3 uger før kursusstart. 

Litteratur: Du bedes læse følgende tre artikler inden kursusstart:

1. Hougaard, E. (2021). PSYKOTERAPIFORSKNING GENNEM 100 åR – HVOR LANGT ER VI NåET?. Psyke & Logos, 42(1), 12–38.
2. Thuesen, M. (2012). Terapeutisk forandring gennem terapeutens egne emotionelle processer. Psyke & Logos. 33(1), 66-86.
3. Thuesen, M. (2015). Terapeutens behov for at hele. Matrix. 32(1), 4-26.

Supplerende litteratur: (forventes ikke læst):
4. Lambert, M. J. (ed.) (2013). Bergin and Garfield’s Handbook of Psychotherapy and Behavior Change, sixth edition. Wiley.
5. Symington, N. (1996) The making of a Psychotherapist. Karnac Classics.

Artikel 1,2 og 3 samt litteraturliste kan downloades fra "mit DP" ca. 3 uger før kursusstart. 

Godkendt til
Voksenmodulet - fælles for alle specialistuddannelserne på voksenområdet; 10.5., 12 timer.
Kurset er omfattet af Systematisk Efteruddannelse for psykologer med ydernummer. Læs mere her.

Om underviser

Mette Thuesen, cand.psych., specialist i psykoterapi. Privatpraktiserende psykolog og ekstern lektor ved psykologiuddannelsen Aalborg Universitet. Mette Thuesen har over 25 års erfaring som psykoterapeut i psykiatrien og i egen praksis og har bred supervisor- og undervisererfaring inden for området. Hun interesserer sig specielt for de relationelle processer i terapirummet og har forsket i betydningen af terapeutens reaktioner overfor patienten. Mette Thuesens forskning samt hendes interesse for, hvordan terapeuter ser deres rolle i den terapeutiske proces, danner grundlag for hendes publicerede artikler.

Praktiske informationer

Sted

Dansk Psykolog Forening Aarhus
Åboulevarden 31,2
8000 Aarhus C

Tid og varighed

28. oktober - 29. oktober 2024
1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00.
Varighed: 12 timer.