Din fagforening arbejder for at fremme dine og dine fagfællers interesser inden for uddannelse, løn og arbejdsvilkår. Den styrker din faglige identitet og sikrer dig rådgivning og hjælp, hvis du møder uforudsete problemer i dit arbejdsliv. Ved alle overenskomstforhandlinger kæmper vi for at fastholde og forbedre psykologernes løn- og arbejdsvilkår – uanset om du arbejder i det offentlige eller det private.
Dansk Psykolog Forening er den eneste organisation, som er optaget af og har stor viden om psykologernes vilkår og deres funktion i samfundet. Vi arbejder for at fremme psykologernes interesser og påvirke beslutningstagere til gavn for psykologerne og for borgerne.
Dansk Psykolog Forening dækker alle de områder, som psykologer gør karriere inden for, og kan hjælpe dig med karriere- og etikrådgivning. Vi hjælper dig også videre, hvis du ønsker autorisation, videreuddannelse eller specialisering.
Allerede inden du bliver færdig som psykolog, kan du have gavn af at være med i foreningen.
Som medlem har du indflydelse på, hvordan psykologområdet skal udvikle sig, og du får vigtig information om psykologfaget og arbejdsmarkedet. Dit medlemskab giver dig mulighed for at netværke med andre psykologistuderende og psykologer og udvide din psykologfaglige viden. Alt sammen ruster dig til dit fremtidige arbejdsliv.
Vi lægger i Dansk Psykolog Forening særlig vægt på overgangen mellem studie og arbejdsliv. Vi holder løbende særlige arrangementer på alle fire universiteter med fokus på arbejdsmarkedet som nyuddannet psykolog.
Du kan læse mere om medlemsfordele
Det koster kun 32 kroner om måneden at være studentermedlem af Dansk Psykolog Forening. Du betaler kvartalsvist.
Du kan enten se dem i kalenderen på denne side eller følge Dansk Psykolog Forening Studentersektions facebookside, hvor alle arrangementer slås op som events.
Derudover hører vi meget gerne fra dig, hvis der er et bestemt arrangement, du godt kunne tænke dig DPS holder.
Du har mulighed for at blive aktiv i en af de fire delstyrelser i de fire studiebyer; København, Odense, Aarhus og Aalborg. Dette gør du ved at komme til den årlige generalforsamling. Her kan du opstille til posterne som aktivt medlem, kasserer, næstformand eller formand. Der er syv pladser i hver delstyrelse, så sikkert også en plads til dig.
Efter hver generalforsamlingen afholdes et konstituerende landsmøde, hvor du har mulighed for at stille op, som repræsentant for Studentersektionen i en række udvalg i Dansk Psykolog Forening eller som repræsentant i Europa.
En fagforening beskæftiger sig med arbejds- og lønvilkår, når du er i arbejde. En A-kasse derimod har til formål at arbejde med beskæftigelse og arbejdsmarkedet, og sikrer dig bl.a. dagpenge, hvis du bliver arbejdsløs. Dansk Psykolog Forening har samarbejde med Akademikernes A-kasse, som du under din studietid, hvis du er under 30, kan være gratis medlem af.