Dansk Sundhedspsykologisk Selskab

Dansk Sundhedspsykologisk Selskab inviterer til en kursusdag om Sundhedsadfærdspsykologi

Med sundhedsvæsnets større og større fokus på forebyggelse, selvhjulpenhed og behandling i eget hjem bliver det tilsvarende vigtig at inddrage viden om sundhedsadfærd, og her spiller psykologer og teorier om sundhedsadfærdspsykolog en vigtig rolle.

På kurset introduceres de større sundhedsadfærdspsykologiske modeller og teorier, modellernes opbygning samt fordele og ulemper. Kursusdeltagerne introduceres til modellernes brug i daglig, klinisk praksis som psykolog eller anden sundhedsfaglig person.

Undervisningen er en blanding af forelæsning, casework/gruppe-øvelser og plenum præsentation og diskussion.

Kurset er godkendt i Dansk Psykolog Forening til:

Sundhedspsykologiske specialistuddannelse: 11.4.4.2.1 Generel klinisk viden inden for det sundhedspsykologiske område

Alle specialistuddannelser fraset Arbejds- og organisationspsykologi: det tværgående modul

Underviser:  Camilla S. Øverup, psykolog og Ph.D. i Social Psykologi fra University of Houston,

lektor i Medicinsk Psykologi ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Universitet, Forskningsleder for the Family and Sexual Health Group.

Tid:                17. november 2023, kl. 10.00 – 17.00

Sted:             Hotel Nyborg Strand

Pris:               Medlemmer Dansk Sundhedspsykologisk Selskab kr. 1.400,- ex moms,

Ikke-medlemmer kr. 1.850,- ex moms

Praktisk:       Medbring PC, kurset er inkl. forplejning

Tilmelding:   sundhedspsykologi@dp-decentral.dk

Ved tilmelding bedes du angive: navn, medlemsnr. I DP, om du er medlem af Dansk Sundhedspsykologisk selskab, om betaling er privat eller via EAN. Hvis EAN desuden navn på arbejdsplads, adresse, kontaktperson

22. september 2023 kl. 16.30 byder vi velkommen med oplægget “Parforholdet og dyadisk coping ved alvorlig sygdom” v. psykolog og lektor Nina Rottmann. 

Ved samme lejlighed kan du deltage i Dansk Sundhedspsykologisk Selskabs generalforsamling. Du kan enten deltage virtuelt eller fysisk. Sidstnævnte kræver tilmelding på nedenstående mail, men indbefatter en hyggelig middag efter generalforsamlingen. 

Arrangementet er gratis. 

Tilmelding: sundhedspsykologi@dp-decentral.dk

Link til virtuel deltagelse (kræver ikke tilmelding)

Vi i styrelsen glæder os til at se dig!

Gå til optagelse

Adgangskode til optagelse: dK6PqZgE

Sundhedspsykologiens fag- og arbejdsområde er vidt forgrenet og i konstant udvikling. Nedenfor findes en række korte indlæg, forfattet af sundhedspsykologer, der hver især kommer med beskrivelse og eksempler på, hvordan sundhedspsykologien kan tage sig ud. Emnerne og områderne er ikke udtømmende for det sundhedspsykologiske virke og fagområde.

Sundhed

Sundhed kan betragtes som andet og mere end fravær af sygdom. Spørgsmål som: ‘Hvad er sundhed?’, ‘Kan man være sund, hvis man har en sygdom?’, og: ‘Hvordan fremmer man sundhed – hos den enkelte og i samfundet generelt?’ er centrale.

Sundhed kan anskues fra mange planer (kulturelt, samfundsmæssigt, strukturelt, socialt, individuelt) og fra forskellige perspektiver (økonomisk, lægeligt, filosofisk, samfundsmæssigt/strukturelt, psykologisk osv.) alle med fokus på kompleksitet i forhold til forebyggelse og behandling.

Én anskuelse er, at sundhed kan betragtes som en proces, som kapacitet til at indgå i og realisere de opgaver, værdier og mål, som har betydning i en given kontekst og kultur. Det vil på individplan sige en relation mellem personens helbred og ressourcer og de opgaver og værdier, der skal løses og realiseres. Og som deltagelse inden for en given kulturel ramme. Ved fokus på sundhed fra et sundhedspsykologisk perspektiv kan der fx rettes opmærksomhed på konstellationer af psykiske faktorer og processer som kan tænkes at spille en rolle i forhold til sygdomsudvikling og -forløb – og for et godt helbred, et sundt psykosomatisk system.

Sundhedspsykologer arbejder med sundhed gennem forskning, oplysning, rådgivning og behandling med fokus på processer som motivation og udvikling af reguleringsmuligheder. Det kan fx være i institutioner, tænketanke, og som uadskillelig del af arbejdet indenfor de fokusområder, som er beskrevet her på hjemmesiden.

Psykosomatik

Et overordnet formål for sundhedspsykologisk forskning og praksis er at udvikle, samle og anvende viden i forståelse af sundhed og sygdom, forebyggelse og behandling. Psykosomatikken er den del sundhedspsykologien, som beskæftiger sig særligt med komplekse bio-psyko-sociale samspil og kan på mange måder betragtes som værende et grundlæggende fundament for sundhedspsykologisk forskning og praksis. Et fundament som rummer mange endnu ubesvarede spørgsmål, som ikke mindst udspringer dels af områdets kompleksitet (hvor alle dele af psykologien – fx klinisk, udviklings- neuro-, social-, kognitionspsykologi osv. – indgår) og dels af kravet om tværfaglighed.

Med psykosomatikken sættes fokus på to af psykologiens og filosofiens vanskeligste problemstillinger: sjæl-legeme samspil og kausalitetsspørgsmålet. Principper om interaktion og regulering indenfor systemer af psykobiologiske funktioner og subsystemer er centrale. Herunder forståelse af mekanismer som rummer væsentlige funktioner i den psykiske bearbejdning af spændingstilstande. Det vil sige spørgsmål som: Hvordan kan vi forstå komplekse bio-psyko-sociale samspil, uden at forfalde til forsimplede kausalitetsforklaringer, hvor ‘noget’ på mystisk vis omdannes til ‘noget andet’ (den klassiske forståelse og anvendelse af somatiseringsbegrebet)? Hvordan spiller psykiske forhold en rolle for sundhed og sygdom? Og hvordan kan de meningsfuldt inddrages i forebyggelse og behandling? Spørgsmål om bl.a. udvikling, regulering, coping, sårbarhed, stress, sundhed og sygdom.

Således kommer psykosomatikken til at indgå som fundamental del af tænkning om og handling på en række opgaver indenfor det sundhedspsykologiske virkefelt, ligesom en nuanceret viden om og åbenhed for feltets problemstillinger er af betydning for psykologens forståelse af reaktioner på og forløb af sygdom hos personer fra såvel egen som andre kulturer.

Sundhedspsykologi og fysisk handicap

Vi er vant til at tale om de handicappede som en velafgrænset gruppe med en række fælles behov og problemstillinger, der medfører, at de ud fra en almen betragtning ofte bliver opfattet som svagelige. Som sådan findes handicappede ikke, men der er mange personer, som har et større eller mindre fysisk handicap, der giver sig udslag i nogle funktionsmæssige begrænsninger.

På grund af ovennævnte har mange personer med et fysisk handicap svært ved at erkende og acceptere deres handicap. De er tvunget til at forholde sig til deres fysiske begrænsninger, men dette sker ikke altid på den mest hensigtsmæssige måde, fordi en tilpasning til de fysiske begrænsninger fx ved brug af hjælpemidler eller hjælp fra andre ofte synliggør funktionshæmningen og understreger, at personen er afvigende fra de gængse normer for funktionsduelighed.

For at undgå afvigerrollen som svagelig og mindreværd ignorerer eller bekriger mange deres funktionshæmmede krop med det resultat, at de bliver overbelastede eller for yderligere fysiske skader. Dertil kommer at mange indsnævrer deres virkefelt og deres livsudfoldelser betydeligt, idet de kun udfolder sig i situationer eller på områder, hvor de ikke føler sig konfronteret med og belastet af deres fysiske funktionsbegrænsninger.

Der er også en del personer med fysiske handicaps, som trækker meget store veksler på deres nærmeste familie med hensyn til personlig hjælp. Dette kan ende med, at de fortsat får hjælpen fra deres nærmeste, men mister kær-ligheden og den gensidige respekt i relationen.

Konsekvenserne af et fysisk handicap for en given person er selvfølgelig afhængig af mange forhold som fx arten og omfanget af den fysiske funktions-begrænsning og om denne er medfødt eller erhvervet, alder, personligheden, evner og erfaringer, hjælpemidler, støtte og aflastningsmuligheder, sociale relationer, samfundets fysiske – og sociale indretning, sociale normer og fordomme m.m.

Ovennævnte afspejler en række områder, hvor sundhedspsykologen kan gå ind og støtte i krise og sorgsituationer eller være sparringspartner i forhold til personens håndtering (coping) af sit handicap og sin livssituation. Dette gælder også i forhold til de nærmeste pårørende og med hensyn til samspillet mellem personen med det fysiske handicap og de pårørende.

Når, den handicappede person har personlige hjælpere eller modtager hjælp fra professionelle, kan det også være en sundhedspsykologisk opgave at give supervision til de professionelle for, at de kan udvikle og opretholde en for alle parter hensigtsmæssig relation. Dette gælder især hvis personen har en progredierende lidelse.

I nogle situationer indgår sundhedspsykologen i tværfagligt teams, som yder en samlet og koordineret indsats i forhold til personer med funktionsbegrænsning og deres familie. Generelt set består sundhedspsykologen arbejde i at hjælpe personer, der ikke primært har psykiske lidelser med støtte, råd og vejledning eller sparring, der er således sjældent tale om egentlige terapeutiske forløb.

John Marquardt, Cand.psych.aut. Specialist og supervisor i sundhedspsykologi

Børnesundhedspsykologi

Den pædiatriske psykologi (børnesundhedspsykologien) er det område af sundhedspsykologien, der beskæftiger sig med psykologiske aspekter af sygdom og sundhed hos børn og unge. Den pædiatriske psykologi beskæftiger sig med tre hovedområder:
1) Psykosociale følger af forskellige medicinske problemstillinger hos børn og unge (fx diabetes, cystisk fibrose, astma, epilepsi, børneleddegigt, kræft, handicappede børn, børn med erhvervede hjerneskader).
2) Psykosociale faktorer der bidrager til vedligeholdelsen af adækvat pleje og medicinsk behandling hos børn og unge (Fx adhærens ved diabetes, børns reaktioner på hospitalsindlæggelse, børns reaktioner på smertefulde behandlinger).
3) Psykosociale faktorer der bidrager til ætiologien eller opretholdelsen af forskellige sygdomme hos børn og unge (fx mavepine, encoprese, dårlig trivsel, medicinsk uforklarlige smertetilstande).

Det særlige ved den pædiatriske psykologi til forskel fra den kliniske sundhedspsykologi i al almindelighed er for det første, at det udviklingspsykologiske perspektiv bliver meget centralt. Fx er en væsentlig medierende faktor for forståelsen af børns mestring af diabetes barnets alder og udviklingsniveau, ligesom fx børns smertesymptomer fordeler sig ujævnt efter alder. For det andet betyder det, at børn er afhængige af de voksne der omgiver dem, at familien og barnets øvrige sociale netværk (kammeratskabsgruppen, skolen, behandlingssystemet) nødvendigvis må medinddrages i forskning og intervention.

Den pædiatrisk psykologi kunne således forstås som et subspeciale af den kliniske børnepsykologi. Af den praktiserende pædiatriske psykolog kræves viden om og erfaring med klinisk børnepsykologi, men den pædiatriske psykologi adskiller sig fra den kliniske børnepsykologi, fordi hovedparten af de problemstillinger den beskæftiger sig med vedrører i princippet “normale” børn og familier, som imidlertid er udsat for en usædvanlig belastning. Fokus for den pædiatriske psykologi bliver derfor normaludvikling frem for patologi. Den pædiatriske psykologi adskiller sig fra den kliniske børnepsykologi på tre områder:
1. I udviklingen af begreber og modeller hvor fokus er på normaludvikling.
2. Tidspunkt for intervention, hvor den pædiatriske psykolog ofte kommer i kontakt med barnet og familien, på et tidspunkt, hvor problemerne ikke endnu er så alvorlige, at de kan betegnes som “kliniske”.
3: I interventionsformen, hvor den pædiatriske psykolog ofte har fokus på psykosociale aspekter ved medicinske problemstillinger, og er mere optaget af mestring end af patologi.

Et krav til den pædiatriske psykologi er, et den i sin teori og praksis medreflekterer barnet i udvikling og kontekst inden for en normalitetsmodel. Typiske forskningsområder for den pædiatriske psykologi kunne være 1. faktorer der har betydning for, at hvad der kan forudsige, om en ung nydiagnosticeret diabetiker lærer at tilpasse sig de krav som sygdommen sætter til en ændret livsførelse, uden at livskvaliteten bliver unødigt forværret, eller 2. hvorfor nogle børn med børneleddegigt oplever mange smerter og bliver svært handikappede, hvor andre børn med tilsyneladende samme sygdomsaktivitet og sværhedsgrad oplever få smerter og klarer at leve et normalt liv. Typiske kliniske problemstillinger kunne være 1. at hjælpe en familie med et barn med diabetes til at finde balancen mellem kontrol og lassez-faire i forhold til barnets diabetesregulation samt at afhjælpe moderens skyld og afmægtighedsfølelse, 2. At udrede og i samarbejde med hospitalsafdelingen behandle et barn med encoprese, 3. at intervenere i forhold til et barn med leukæmi, som lider af svær stikkeangst.

Mikael Thastum, professor i psykologi, Aarhus Universitet

Sundhedspsykologer ansat inden for det somatiske område

Inden for det somatiske område arbejder sundhedspsykologerne med intervention og udvikling i forhold til såvel patienter/pårørende som personale ansat inden for offentlige og private organisationer, dvs. på sygehuse, klinikker, i patientforeninger, behandlings- og rådgivningscentre, som privatpraktiserende mv. Feltet kan være karakteriseret af samarbejde med andre faggrupper inden for sundhedsområdet, såsom læger/plejepersonale, fysioterapeuter, diætister, socialrådgivere, præster m.v.

Arbejdsopgaverne spænder bredt fra klinisk intervention over for patienter og pårørende såsom støttende samtaler, rådgivning, udredning, vurdering og visitation/henvisning, over konsultative opgaver ofte i forhold til personale eller andre instanser i form af supervision, vurderinger, rådgivning og personaleudviklingsopgaver og undervisning.

Psykologer inden for dette felt arbejder inden for mange teoretiske retninger, og en basal viden inden for det somatiske område (i forhold til målgruppe/ansættelsessted) er nødvendig.

I forhold til arbejdet med patienter og pårørende er fokus er ofte på de særlige psykologiske forhold og reaktioner, der har betydning for forløb af somatisk lidelse/sygdom, hvilke reaktioner sådanne lidelser/sygdomme kan medføre og forståelse af forsvars- og copingstrategier. Fra det kliniske arbejde omkring kriser, belastningsreaktioner, angst og depression til det eksistentielle fokus på menneskets forhold til den syge krop, døden, men også på mulighederne for et meningsfuldt og værdigt liv på trods af tab og begrænsninger. Det relationelle fokus som vedrører familiens problemer og mestring af det ændrede (måske truede) liv med en syg ægtefælle eller forældre, er naturligvis også et centralt tema, og heraf følger støtte til eventuelle efterladte. Der kan arbejdes med patienten alene eller med par og familier. Psykologarbejdet med somatisk syge er ofte kendetegnet ved et her-og-nu fokus og med en for psykologen ofte mere aktiv og rådgivende rolle. Kontakten til psykologen sker sjældent fordi patienten ønsker psykoterapi, men med ønsket om, krisebearbejdsning, støtte og rådgivning. Fortiden berøres kun såfremt det synes meningsfuldt og hensigtsmæssigt for patienten.

Rehabilitering er også blevet et vigtig område for psykologer, specialet i patientforeninger. Man arbejder ofte tværfagligt med fokus på at optimere patientens funktionsevne og forebygge eller reducere handicaps og senvirkninger. Eventuelt med fokus på fastholdelse af kontakt til arbejdsmarkedet. Endvidere arbejder psykologerne med kursusvirksomhed for og undervisning af patienter om en perlerække af relevante temaer, fx Parforhold, Seksualitet, Mænd og kræft, Selvtillid og gigt.

Somatik – undervisning og supervision af sundhedspersonale

Inden for det somatiske område arbejder sundhedspsykologerne med intervention og udvikling i forhold til såvel patienter/pårørende som personale ansat indenfor offentlige og private organisationer, dvs. på sygehuse, klinikker, i patientforeninger, behandlings- og rådgivningscentre, som privatpraktiserende m.v . Feltet kan være karakteriseret af samarbejde med andre faggrupper inden for sundhedsområdet, såsom læger/plejepersonale, fysioterapeuter, diætister, socialrådgivere, præster m.v.

Arbejdsopgaverne spænder bredt fra klinisk intervention over for patienter og pårørende såsom støttende samtaler, rådgivning, udredning, vurdering og visitation/henvisning, over konsultative opgaver ofte i forhold til personale eller andre instanser i form af supervision, vurderinger, rådgivning og personaleudviklingsopgaver og undervisning.

Psykologer inden for dette felt arbejder inden for mange teoretiske retninger, og en basal viden inden for det somatiske område (i forhold til målgruppe/ansættelsessted) er nødvendig.

Mange sundhedspsykologer arbejder med undervisning og supervision af sygeplejersker, læger, social og sundhedsassistenter etc. Dels er der psykologer ansat i sundhedsvæsnet til at varetage disse funktioner, dels arbejder mange med opgaver på konsulentbasis på hospitaler, plejehjem etc.
Fokus er ofte på personalets reaktioner på at arbejde inden for områder, hvor lidelse, angst og død fylder meget og mod læge/behandler-patientrelationen. Både i forhold til at kunne yde bedst mulig støtte, rådgivning, kontakt og forståelse af patienter/pårørende, men også i forhold til forholden til egen dødelighed, egne reaktioner på arbejdet og kontakten med patienter/pårørende m.v.

Supervision i forhold til andre faggrupper er udfordrende. Tænkningen i sundhedsvæsnet er ofte præget af en akutkultur, hvor man er meget handlende og problemløsende. Hverdagen er præget af manglende tid til refleksion over praksis, og specielt på hospitalerne ses en meget hierarkisk organisation. Meget sundhedspersonale er uvant med procestænkning og kender ikke til supervision. Derfor kan kravene være noget urealistiske, og både personale og psykolog skal tilpasse forventninger og metoder til hinanden. Det kræver at psykologen er fleksibel og kreativ inden for sin psykologrolle, og ikke har alt for skrappe regler omkring sine rammer. Psykologer der arbejder meget med supervision i sundhedsvæsnet medtager ofte pædagogiske elementer i supervisionen.

Sundhedspsykologi inden for et område rettet mod arbejdsmarkedet

Arbejdet som psykolog inden for et arbejdsmarkedsrettet område er fagligt meget varieret, med opgaver på individ-, gruppe- og organisationsniveau.

På individniveau er der individuelle samtaleforløb med medarbejdere, for eksempel i forbindelse med arbejdsrelaterede kriser efter ulykker, overfald eller andre voldsomme oplevelser i arbejdet. Der er også mange tilfælde af stressrelaterede problemer og udbrændthed, hvor opgaveløsningen kan indebære både individuel og organisationsorienteret intervention. Her er der brug for sundhedspsykologisk viden om sammenhænge mellem følelsesmæssige, kognitive, sociale og biologiske forhold, en viden som typisk er ny og meningsfuld for klienten.
På ledersiden er der en stigende efterspørgsel efter coaching og ledersupervision, da mange ledere oplever at stå med komplicerede dilemmaer, hvor sparring internt i virksomheden ikke er tilstrækkelig.

På gruppeniveau er der mange og meget forskelligartede typer af psykologopgaver. En stor del af opgaverne er undervisning af personalegrupper i psykologiske emner som fx stress og stresshåndtering, kommunikation, feedback, assertion, samarbejde, konflikthåndtering og motivation.

En anden vigtig opgavetype er konfliktintervention ved samarbejdsproblemer. Når personale og ledelse er fastlåst i konflikt, er der brug for en ofte omfattende indsats, hvor en grundig undersøgelse og analyse af problemstillingen er altafgørende. Her anvendes både spørgeskemaundersøgelser og interviews med personale og ledelse.
Der er også efterspørgsel efter personaleudvikling, teambuilding og supervision til personalegrupperne.

På organisationsniveau kan nævnes kortlægning af psykisk arbejdsmiljø i forbindelse med lovpligtig Arbejdspladsvurdering (APV) og proceskonsultation i forbindelse med udarbejdelse af politikker og retningslinjer for virksomheden (fx misbrugspolitik, kriseberedskab).
Der holdes temadage for hele personalegrupper, fx ved større forandringer i virksomheden eller iværksættelse af nye indsatsområder.

Alt i alt kan arbejdet som psykolog inden for et arbejdsmarkedsrettet område beskrives som et både udfordrende og spændende arbejde, hvor stort set alle aspekter af psykologfagligheden kan bruges og udvikles. De specifikt sundhedspsykologiske kvalifikationer er især anvendelige i forbindelse med individuel intervention, fx i forbindelse med stress og kriser, men også i forbindelse med undervisning og proceskonsultation for personalegrupper.

Dansk Sundhedspsykologisk Selskab og Fagnævnet for Sundhedspsykologi er to separate instanser med to forskellige arbejdsområder. Fælles for de to er dog formålet om at fremme det sundhedspsykologisk område.

Fagnævn for Sundhedspsykologi varetager arbejdet omkring specialistuddannelsen i sundhedspsykologi. Dette bl.a. ved forhåndsvurderinger og godkendelser af kurser til specialistuddannelsen og vurdering af ansøgninger ifbm. specialistgodkendelse. Har du gerelle spørgsmål til specialistuddannelsen i sundhedspsykologi henvises der til Dansk Psykolog Forening og uddannelseskonsulent Brita Lauritzen. For specifikke spørgsmål om forhåndsgodkendelse af et kursus henvises der til Fagnævnet direkte.

Fagnævn for Sundhedspsykologi består af:

Flemming Rasmussen (formand, tidligere medlem af Fagnævnet og medlem af DSS)

Christina Grundgaard Pedersen

Beate Vesterskov (styrelsesmedlem i Dansk Sundhedspsykologisk Selskab).

Registrering af Supervisorer med speciale i Sundhedspsykologi

DSS har taget initiativ til en frivillig registrering af hhv. specialister i sundhedspsykologi med en godkendt supervisoruddannelse og specialister i sundhedspsykologi, der yder sundhedspsykologisk supervision (supervisoruddannelsen i tillæg er ikke opnået).

Formålet med listerne er at facilitere kontakt imellem psykologer med henblik på supervision inden for det sundhedspsykologiske speciale og herigennem at fremme både det sundhedspsykologiske arbejdsfelt og specialistuddannelsen i sundhedspsykologi.

Der gøres opmærksom på, at godkendelsen af supervision/supervisorer i forbindelsen med ansøgningen og opnåelsen af specialistgraden i sundhedspsykologi ikke tilfalder DSS, men udelukkende behandles og afgøres af Fagnævnet. Af DP’s vedtægter omhandlende Fagnævnet hedder det sig (§12, stk 5): ”Fagnævnet godkender relevansen af arbejdets indhold, supervisorer og egen-terapeuter. Endvidere godkender fagnævnene undervisere, kurser og uddannelsessteder”. Spørgsmål vedr. godkendelse ifbm. specialistuddannelsen bedes rettet til Fagnævnet, da styrelsen i DSS ikke er i stand til svar herpå.

Grundet reglerne omhandlende persondata og registrering er det ikke muligt for DSS at rekvirere en udtømmelse liste af supervisorer i sundhedspsykologi. Nedenstående er derfor frivillige lister, som hver specialist i sundhedspsykologi selv har bidraget til.

DSS er kontinuerligt interesseret i at udbygge listerne og du er derfor meget velkommen til at kontakte os, såfremt du rettelig ønsker dig oplistet. Send da gerne flg.:

• Navn
• Link til din hjemmeside (hvor relevante oplysninger om bl.a. kontaktmuligheder, adresse, specialviden mv. fremgår)

Oplysningerne kan sendes pr. e-mail til sundhedspsykologi@dp-decentral.dk

Specialist i sundhedspsykologi med godkendt supervisoruddannelse

Specialist i sundhedspsykologi, der tilbyder supervision (supervisor-uddannelsen iflg. DP er ikke opfyldt)

Læs selskabets vedtægter