Forhandling af praksisoverenskomsten

Det kommende år kommer til at stå i overenskomstforhandlingernes tegn. Dansk Psykolog Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn har aftalt at udveksle forhandlingsoplæg i september måned 2022. Det betyder, at vi skal udarbejde kravsoplæg til forhandlingerne. Det har vi brug for medlemmernes input til.

Indsamling af krav til forhandlingerne

For at sætte en ramme om drøftelserne har vi i DP udarbejdet et debatoplæg med afsæt i drøftelser med De Regionale Samarbejdsudvalg, du kan tage udgangspunkt i. Debatoplægget er blevet drøftet på medlemsmøder, hvor idéer og forslag til krav blev konkretiseret.

Medlemsmøde i Aarhus

Debatmøde med Dea Seidenfaden, fungerende formand for DP, medlemmerne af de fem Regionale Samarbejdsudvalg og sekretariatet.

Mødet er afholdt

Medlemsmøde i København

Debatmøde med Dea Seidenfaden, fungerende formand for DP, medlemmerne af de fem Regionale Samarbejdsudvalg og sekretariatet.

Mødet er afholdt

Medlemsmøde virtuelt

Debatmøde med Dea Seidenfaden, fungerende formand for DP, medlemmerne af de fem Regionale Samarbejdsudvalg og sekretariatet.

Mødet er afholdt

Debatoplæg til drøftelse af mulige krav til POK 2023

For at forberede Dansk Psykolog Forenings forhandlingsoplæg har kredsen af regionale samarbejdsudvalgsmedlemmer på et seminar drøftet, hvilke temaer der er relevante at have som udgangspunkt til de kommende forhandlinger. Disse temaer har sekretariatet i Dansk Psykolog Forening udfoldet nedenstående.

Debatoplægget skal sætte en retning og fungere som inspiration for drøftelserne på de kommende medlemsmøder. Ligeledes skal debatoplægget og medlemsdrøftelserne danne udgangspunkt for formulering af et forhandlingsoplæg, som vi udveksler med vores modpart, Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

I forhandlingsoplægget fremsætter vi en række overordnede temaer, som vi ønsker at forhandle med modparten. Under disse temaer vil vi have en række konkrete krav. De konkrete krav udfoldes dog ikke i selve forhandlingsoplægget, idet de udfoldes som en del af forhandlingsforløbet. Derfor har vi nedenfor beskrevet en række temaer, som vi i løbet af forhandlingerne vil stille konkrete krav til, ligesom vi har beskrevet nogle temaer, hvor vi skal forberede os på vores modparts krav.

Bemærkninger og forslag

Sidste frist for at sende bemærkninger og forslag pr. mail på pok@dp.dk var den 4. maj 2022

På baggrund af drøftelserne udarbejder vi i DP et forhandlingsoplæg, som vi udveksler med Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Vi holder politiske forhandlingsmøder i løbet af efteråret og sigter efter at indgå en overenskomstaftale før jul. Denne aftale forventer vi træder i kraft den 1. juli 2023.

Tema 1 – Økonomi, styring og kapacitet i psykologordningen

Ventetiden for at komme til psykolog har været stigende i en længere årrække. I løbet af den indeværende overenskomstperiode lykkedes det Dansk Psykolog Forening at sætte den høje ventetid på dagsordenen både i mediedækning og den politiske debat. Det er Dansk Psykolog Forenings perspektiv, at det er centralt for psykologordningens fremtid at sikre den nødvendige tilgængelighed og kapacitet i ordningen.

Derfor vil Dansk Psykolog Forening arbejde for, at psykologordningens økonomi og økonomistyring bedst muligt understøtter, at klienterne får en hurtig og dækkende behandling, samt at det er attraktivt at arbejde som ydernummerpsykolog i ordningen.

Økonomistyring

I indeværende overenskomstperiode er vi lykkedes med at slå de tidligere puljer for henvisningsårsag 1-9 og 10-11 sammen til en pulje, hvilket indebærer, at et overforbrug af én pulje kan dækkes af et underforbrug af en anden pulje. Samtidig blev der etableret en særskilt pulje for den vederlagsfri ordning med tilhørende omsætningsloft for den enkelte psykolog.

Dansk Psykolog Forening vil arbejde for at sikre, at klienter ikke afvises, så længe der er uforbrugte midler i andre af psykologordningens puljer. Særligt vil Dansk Psykolog Forening arbejde for, at den vederlagsfri ordning tilføres de nødvendige midler, sådan at unge mennesker kan få adgang til hurtig og dækkende psykologbehandling.

Endelig ser Dansk Psykolog Forening en tendens til, at efterspørgslen på psykologhjælp er markant stigende, hvorfor Dansk Psykolog Forening vil arbejde for, at den samlede økonomi i ordningen og den samlede kapacitet i ordningen i form af antallet af ydernumre hæves for at imødekomme den stigende efterspørgsel. I den forbindelse vil det være forventeligt, at Regionernes Lønnings- og Takstnævn som ved de seneste forhandlinger vil have fokus på mindsteafregningsgrænsen.

Økonomi

Grundet den stigende efterspørgsel efter psykologbehandling er psykologordningen i højere omfang kommet i konkurrence med andre tilbud om psykologbehandling. Det er Dansk Psykolog Forenings tilgang, at den offentlige psykologordning skal sikre, at der er et offentligt psykologtilbud til de klienter, der måtte have behov herfor. Derudover er der et politisk ønske om et mere sammenhængende sundhedsvæsen, som løbende vil stille større krav til ydernummerpsykologen. Dansk Psykolog Forening vil arbejde for, at det er attraktivt og rentabelt at arbejde som selvstændig psykolog i psykologordningen.

Dansk Psykolog Forening vil arbejde for, at de økonomiske vilkår ved at arbejde i psykologordningen forbedres. Dette indebærer, at Dansk Psykolog Forening vil arbejde for, at ydernummerpsykologer i højere omfang honoreres for eksisterende og/eller nye opgaver og ydelser af faglig eller administrativ karakter. Herudover vil Dansk Psykolog Forening arbejde for at hæve de eksisterende honorarer ud over den løbende honorarregulering.

Tema 2 – Faglighed og kvalitet

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2015 mellem Dansk Psykolog Forening og Regionernes Lønnings- og Takstnævn blev det aftalt, at de praktiserende psykologer med ydernummer skulle akkrediteres efter Den Danske Kvalitetsmodel. Den efterfølgende overenskomstperiode blev brugt til at udvikle de standarder, som psykologerne skulle akkrediteres efter, og i den indeværende overenskomstperiode er ydernummerpsykologerne så blevet akkrediteret.

Der er ingen tvivl om, at akkreditering for den enkelte psykolog har været forbundet med et stort og tidskrævende arbejde, men mange har heldigvis også tilkendegivet, at det har medført en række værdifulde refleksioner, og at det på den måde har været gavnligt at tænke over, hvordan og hvorfor man handler på bestemte måder i den faglige hverdag.

IKAS, som har forestået arbejdet med akkrediteringer i sundhedsvæsenet, er besluttet nedlagt, og der bliver derfor ikke flere akkrediteringsrunder efter den nuværende kvalitetsmodel. Det betyder imidlertid ikke, at behovet for kvalitetsarbejde forsvinder. Regionerne har for året 2022 afsat 350 mio. kr. til psykologhjælp, og der er en forventning om, at der i psykologpraksis også fremover skal arbejdes med kvalitetssikring og -udvikling.

Når der skal sættes en kvalitetsorden for de praktiserende psykologer, er det afgørende, at der tages hensyn til de særlige forhold, der gælder i praksis. Praktiserende psykologer arbejder meget ofte i små enheder (enkeltmandspraksis), og arbejdet/driften kan slet ikke sammenlignes med, hvad der foregår i kommuner, på hospitaler m.m. Arbejdet med den faglige kvalitet skal være relevant og motiverende for psykologerne, og det skal også gerne medføre erfaringsudveksling og videndeling.

Det skal med andre ord give mening og understøtte fagligheden, og for at sikre, at det er tilfældet, skal Dansk Psykolog Forening være proaktive og konstruktive, således vi sikrer størst mulig indflydelse på kvalitetsdagsordenen. Der er med akkrediteringsarbejdet gjort nogle erfaringer, som man kan bygge videre på med de nødvendige justeringer. Herudover har flere af de andre dele af sundhedsvæsenets praksissektor gjort sig erfaringer med, hvordan man kan organisere kvalitetsarbejdet og i det hele taget sikre, at der arbejdes med relevante kvalitetsparametre. Disse erfaringer skal vi gøre brug af.

Antagelsen er helt klart, at kvaliteten i psykologpraksis er god. Men det er vigtigt at kunne dokumentere og at få synliggjort denne gode kvalitet.

Tema 3 – Det sammenhængende sundhedsvæsen – forebyggelse og behov

At borgere og klienter skal opleve en god sammenhæng i behandlingsforløb i sundhedsvæsenet har længe været på agendaen. Når det kommer til psykisk lidelse, er mulighederne i det offentlige nationale sundhedsvæsen enten et forløb i PPR, i psykologordningen eller i det psykiatriske hospitalsvæsen. Størstedelen af borgere med psykiske lidelser vil derfor kun have den offentlige psykologordning som mulighed. Derfor er det væsentligt, at psykologordningen har den fornødne kapacitet og bredde, og at psykologerne har de nødvendige værktøjer til give klienterne et godt forløb.

Når det kommer til psykologordningen og psykologernes mulighed for at bidrage til sammenhængende forløb samt psykologernes mulighed for at samarbejde med andre behandlere, er der ikke mange muligheder.

I marts 2022 gik Dansk Psykolog Forening sammen med Praktiserede Lægers Organisation og Foreningens af Praktiserede Speciallæger derfor ud med et fælles udspil, der bl.a. sigter på at styrke indsatsen for mennesker med mental mistrivsel og understøtte bedre sammenhæng i det nære sundhedsvæsen.

I forhold til psykologordningen foreslås, at henvisningskriterierne ændres, så der kan henvises på et behovskriterium, når lægen vurderer, at borgerne har nedsat funktionsniveau og behov for psykologbehandling. Herudover foreslås, at psykologbekendtgørelsen ændres, sådan at psykologer og praktiserende læger får mulighed for at samarbejde mere.

Dansk Psykolog Forening har i mange år netop haft en politisk målsætning om en såkaldt ”behovsmodel” frem for den gældende ordning, der beror på særlige hændelser og på de to diagnoser let til moderat angst og depression. Vi finder, at den dagsorden om muligt er mere relevant end nogensinde, da den mentale mistrivsel er i voldsom vækst i samfundet.

Forslagene handler derfor også om mere forebyggelse eller forebyggende behandling i psykologpraksis. Længerevarende mental mistrivsel er en af de almindeligste årsager til, at borgere mister tilknytning til uddannelse, job og hverdagens fællesskaber. Så jo bedre mulighed, der er for at blive henvist til psykolog, jo bedre er sandsynligheden for at klienterne ikke mister tilknytning til job og uddannelse og i værste fald skal henvises til tungere og dyrere behandling i hospitalspsykiatrien samt i øvrigt belaste dagpengesystemet.

Den seneste udvidelse med vederlagsfri psykologbehandling til 18. – 24. årige blev også politisk begrundet med, at unge skal have tidlig og forebyggende psykologhjælp, så de ikke mister fodfæste tidligt i tilværelsen.

I Dansk Psykolog Forening vil vi i arbejde for et bedre og tættere samarbejde mellem praktiserende psykologer og omverdenen. Med læger i almen praksis, med psykiatrien, med jobcentre m.fl. Praksisoverenskomsten bør indrettes sådan at der aftales muligheder for forpligtende samarbejde mellem sundhedsprofessionelle og sådan at klienterne mærker sammenhæng og får tidlig og relevant hjælp.

Tema 4 – Rekruttering og fastholdelse (dele- og seniorordning)

Dansk Psykolog Forening kan konstatere, at der lige nu er et større antal ydernummerklinikker, hvor psykologen nærmer sig pensionsalderen, og hvor der foreligger et behov for psykologen inden for en overskuelig fremtid at trappe ned på arbejdsbyrden/arbejdstimer, uden at opsige ydernummeret helt. Samtidig ser vi, at mange yngre psykologer er interesseret i ordningen, hvorfor vi mener, at det er en oplagt mulighed for at kombinere de to interesser, og derudover i den forbindelse at etablere en struktur for både vidensdeling og fællesskab.

Der har ligeledes ved de seneste møder i Landssamarbejdsudvalget været behandlet sager, som peger på, at ældre psykologer i ordningen kan have en udfordring med at nå op til minimumsafregningen, som i 2020 blev sat op fra 100.000/år til 150.000, og som i 2022 er sat op til 175.000/år.

Ved et møde i Landssamarbejdsudvalget for nylig, blev denne problemstilling atter drøftet, og der var enighed om, at Landssamarbejdsudvalget derfor ville anmode parterne om at forholde sig til spørgsmålet om en mulig ordning for generationsskifte i forbindelse med de forestående overenskomstforhandlinger.

På mange andre praksisområder finder man løsninger som dele- og seniorordninger, hvor man i en periode deles om et ydernummer for efterfølgende at overdrage hele ydernumret til den som skal fortsætte i ordningen.

På speciallægernes område foreligger der f.eks. mulighed for at en ældre læge optager en delekompagnon og samtidig aftaler, at dele-kompagnonen senere skal overtage resten af praksisdelen. I en sådan dele- eller seniorpraksisform er der således tale om et ydernummer, hvor to speciallæger sammen driver (og ejer) en fuldtidspraksis. Tilladelse til at etablere delepraksis er personlig, og søges hos – og gives af – samarbejdsudvalget. Det kan f.eks. opnås i situationer, hvor en speciallæge har behov for aflastning, fordi speciallægen er syg eller har opnået en alder, hvor der oppebæres folkepension.

Dansk Psykolog Forening vil derfor arbejde for, at man i de kommende overenskomstforhandlinger etablerer muligheden at dele et ydernummer. Ligeledes vil Dansk Psykolog Forening arbejde for, at kendskabet til ordningen og muligheden for at rekruttere psykologer til den offentlige psykologordning understøttes gennem etablering en af uddannelsesordning, der samtidig vil give erfarne psykologer mulighed for at dele deres erfaringer med andre.

Tema 5 – Tilgængelighed

Spørgsmålet om, hvor tilgængelige psykologer med ydernummer er for klienter, har været på forhandlingsbordet ved de to forrige overenskomstforhandlinger. Det har resulteret i krav om f.eks.

  • flere informationer i praksisdeklarationen om ex. træffetid
  • løbende opdatering af ventetider på sundhed.dk
  • hvor hurtigt en klient kan forvente, at psykologen vender tilbage på en henvendelse
  • elektronisk tidsbestilling (træder i kraft juli 2022)

Fællesnævneren for disse tilgængelighedsbestemmelser har været et ønske om at understøtte klientens vej fra en lægehenvisning og til kontakt med og behandling hos den rigtige psykolog. Spørgsmål om ventetider og handicapadgang kan også have relevans i den sammenhæng, men behandles særskilt i overenskomstsammenhænge.

Vi oplever, at stadig flere aktører rundt om psykologerne problematiserer, hvor besværligt det kan være for en borger i en vanskelig situation at opnå kontakt til den rette psykolog. Det handler om at gennemskue, hvor man som klient finder en oversigt over psykologerne, på baggrund af hvilke kriterier man skal vælge. Og dernæst særligt at fange psykologen i telefontiden. Det er også vores opfattelse, at mange psykologer bruger meget tid på at leve op til ovenstående krav.

Det er vores vurdering, at netværksvirksomhedernes succes på det private sundhedsforsikringsmarked – foruden deres evne til at økonomistyre og strømline administrationen – skyldes, at de tager klienterne/forsikringskunderne i hånden og matcher dem med ’den rigtige psykolog’.

Vi er også blevet kontaktet af flere iværksættere, der ønsker at løse tilgængelighedsudfordringen gennem forskellige former for matchsystemer fordi, de erfarer, at det er et problem for mange klienter. Det vil være oplagt at arbejde på løsninger, som både skaber bedre tilgængelighed og letter de administrative byrder for psykologerne.

Det er vores vurdering, at vi ved de kommende overenskomstforhandlinger vil blive mødt med yderligere tilgængelighedskrav fra regionerne. Derfor er det oplagt at være godt forberedt, og at vi på psykologsiden tager hul på drøftelserne om, hvordan vi bidrager til at arbejde med tilgængelighedsproblematikken på en måde, der passer bedst til vilkårene hos en selvstændig psykolog.

Tema 6 – Sundhedsforsikringernes rolle

Markedet for psykologydelser via private sundhedsforsikringer er fortsat i vækst, og vi har i en årrække arbejdet for, at forsikringsselskaber og netværksvirksomheder respekterer rammerne i den offentlige psykologordning. Vi har førhen set omfattende problemer med, at forsikringsselskaberne pressede deres kunder foran på den offentlige ordning, og at den fagligt problematiske styring af timer og andre vilkår også fandt vej ind i på ordningen. Det er vores vurdering, at vi gennem stort fokus på området, dialog med forsikringsbranchen samt indførelse af bestemmelser herom i de sidste to overenskomstfornyelser har fået dæmpet omfanget af problemerne.

Vi vil med dette tema i dialog om, hvorvidt I fortsat oplever forskellige former for pres fra forsikringsbranchen, og hvad løsningerne i så fald kan være.