Det er vigtigt at forhandle gode vilkår til vores faggruppe

Gitte Alling er tillidsrepræsentant, og selv om indsatsen giver udfordringer, opvejes det, når hun gør en forskel for sine kollegaer.

– Grunden til, at jeg stadig er tillidsrepræsentant efter fem år, er, at der er nogle forhandlinger, som jeg synes, at jeg er lykkedes med, og som jeg faktisk vil sige, at jeg er stolt af. Jeg synes, at det gør en forskel, og at det giver en ro i hverdagen. Men der er da også nogle ting, der ikke er lykkedes, siger Gitte Alling, der er tillidsrepræsentant for psykologerne i PPR i Køge Kommune.

Hun har ikke en særlig kæphest i TR-arbejdet, men dækker typiske tillidsrepræsentantopgaver som løn, samarbejdet mellem faggruppen og ledelsen, synliggørelsen af faggruppens uundværlighed samt det hun kalder ”det frie ustyrlige arbejdsliv”.

– Det giver mig mulighed for at give noget af den indflydelse, som jeg forsøger at skabe råderum for, tilbage til mit bagland, og det er en rar følelse at kunne give noget til nogen.

Kort om Gitte Alling

TR for psykologerne i PPR Køge

TR i Forvaltningsmødeudvalget Børn og Unge forvaltningen i Køge Kommune på vegne af 40 akademikere, heraf knap 20 psykologer.

HUn har været TR i 6 år.

For mig betyder det, at jeg får indflydelse. Og det gør jeg på min faggruppes vegne.

Forhandlingsrum og relationen til ledelsen

Men opgaven er ikke uden dilemmaer, og et af dem kan være relationen til ledelsen, hvor Gitte Alling peger på nødvendigheden af at holde fast i de formelle forhandlingsrammer.

– Det er så moderne i øjeblikket at trække forhandlingssituationen ud af den formelle forhandlingskonktekst og lægge vægt på den gode relation og det hyggelige, afslappede møde. Det tænker jeg er noget, som vi skal holde øje med, fordi det er så nemt, at fordelene tipper over til den, der har magten, og det vil jo altid være ledelsen og chefen.

Det lyder jo utroligt tiltalende, at vi bare lige mødes ude ved kaffemaskinen, eller mens vi står og printer, og hvem har ikke lyst til at tage brodden af de der spændinger, der kan være i en situation, hvor man stiller sig forskelligt

– Men man skal passe på ikke at blive forført af de virkemidler og den kontekst, som er gældende der. For det er jo ikke et neutralt sted.

– Hvis det pludselig bliver en venskabsrelation, som forhandlingerne skal finde sted i, så kalder det på en særlig form for omsorg, hvor vi skal holde øje med, at vi ikke fornærmer eller træder over tæerne. Det gør det ikke, hvis vi sidder i en mere formel forhandlingssituation, hvor vi aftaler: nu er det nu, vi forhandler og nu sætter du dig her, og jeg sætter mig der, og vi repræsenterer. Det bliver selvfølgelig stift og statisk og måske en lille smule gammeldags, men vi er ikke i tvivl om rammen.

– Man kan spille nogle andre kort i en venskabsrelation. Det synes jeg kan blive problematisk, for er vi egentlig klædt på til det? Er det vi lærer, når vi er på kursus? Nej, det er det jo ikke. Der får vi jo redskaber til den mere formelle ramme, hvor det lige pludselig bliver de meget mere personlige kompetencer, der gør sig gældende i forhold til den uformelle ramme, siger Gitte Alling.

Venskabsrelationer med kollegaerne

På samme måde mener hun, at man skal passe på med at indgå i venskabsrelationer med nogle kollegaer, fordi man er tillidsrepræsentant for alle.

– Måske skal det ikke være et venskab, men en relation, som er noget andet end det, for det kan åbne for en masse konflikter, at det kan se ud, som om man er venner med nogen – det er jo almindelig kendt, at man gør noget godt for sine venner.

– Hvis måden, man forhandler de forskellige medarbejderes kontrakter og betingelser, er utydelige for de andre medlemmer eller lige pludselig kommer til at ligne venskabsrelationer, så kan det jo komme til at se ud til, at man forhandler gode kontrakter for dem, som man bedre kan lide end andre. Så derfor tænker jeg faktisk, at det er vigtigt, at man ikke er venner med nogle fra baglandet. Eller i hvert fald er venner med dem alle sammen.

Vigtigt med gode vilkår

Gitte Alling er også repræsentant i Forvaltningsmødeudvalget i Børn og Unge forvaltningen i Køge Kommune, hvor hun taler på vegne af 40 akademikere, heraf knap 20 psykologer.

Stil op

Gitte Alling opfordrer meget gerne andre psykologer til at stille op som tillidsrepræsentanter.

– Jeg vil altid opfordre andre til at kaste sig ud i TR-arbejdet. Man skal bare have modet og turde gøre det. Så må man tackle de bump, der kommer på vejen, fordi de kommer.

– Og så må man jo finde ud af, om man også synes, at det er sjovt at køre på denne agilitybane, som det er, for der er masser af forhindringer.

På den lange bane er det jo vigtigt, at vi får forhandlet nogle gode betingelser og vilkår til vores faggruppe og gjort opmærksom på, at vi gør en forskel. Og når vi nu gør den store forskel, så skal vi også tage os godt betalt for det.

– Vi skal have nogle gode muligheder på arbejdspladsen for at løse den opgave, så det bliver et ordentligt bytteforhold.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge