Når vi arbejder som psykologer, bruger vi mange forskellige metoder, tilgange og terapeutiske discipliner, alt efter klienten eller patienten, eller hvad der er behov for i situationen eller sammenhængen. Vi arbejder forskelligt – og også i meget forskellige hjørner af samfundet.

Men uanset hvor vi befinder os, og hvad vi laver, har vi det vigtigste til fælles: Psykologfagligheden. Og sammen med den vores fælles fagetik. Men hvad er egentlig den bedste måde, som foreningen kan arbejde med fagetik på? Det er stort og vigtigt spørgsmål. Det er også et spørgsmål, I som medlemmer af DP skal beslutte i efteråret, når vi holder generalforsamling, og I skal stemme om, hvordan Dansk Psykolog Forening mere overordnet skal arbejde med etik i fremtiden. Fagetikken er en grundsten i vores arbejde, uanset hvor vi virker. Det er noget, der optager os, og som vi løbende forholder os til og diskuterer. For når man som psykolog arbejder med mennesker, også sårbare mennesker, har man en ganske særlig rolle, position og ansvar. Og det betyder meget, hvordan man forvalter det ansvar. Derfor vedtog de nordiske psykologer for knap 40 år siden de etiske principper for nordiske psykologer, som siden har været den fagetiske ramme for vores profession og daglige arbejde. Et sæt af principper, der yder vejledning og støtte for etisk refleksion – med hovedområderne: Respekt for klientens rettigheder og værdighed, samt psykologens kompetence, ansvar og integritet.

Det betyder ikke, at fagetikken er ligetil. For virkeligheden og hverdagen i det psykologiske arbejde er fyldt med dilemmaer og vanskelige vurderinger. Det kan langt de fleste psykologer sikkert skrive under på. For hvordan navigerer man helt konkret i spændingsfeltet mellem afhængighed og autonomi? Eller sikrer respekten for det enkelte menneskes grænser og integritet i relationen mellem klienten/patienten og psykologen? Fremtidens etikarbejde Vores fagetik er heller ikke blot et internt anliggende os psykologer imellem. Den har også omverdenens opmærksomhed. For der er i stigende grad kommet offentligt bevågenhed på psykologers fagetik, ikke mindst efter sager, der har været taget op i medierne, og som vi som fagstand gerne ville have undværet. Derfor arbejder foreningen også på, at tilsynssystemet forbedres, og at der føres tilsyn med alle psykologer. Vi vil gerne være med til at sikre, at psykologer i Dansk Psykolog Forening kan have en fælles og konstruktiv samtale om de etiske dilemmaer, man uvilkårligt kommer til at stå i som psykolog, og hvordan man håndterer dem, arbejder med dem og udvikler sin faglighed gennem dem. At fagetikken i foreningens regi er en levende, åben og altid løbende dialog, hvor viden, refleksioner og tanker deles, og alle er inviteret. Og hvor man som medlem kan vide sig sikker på at blive klædt godt på – uanset om det handler om ny viden eller gode etikfaglige diskussioner om mere klassiske dilemmaer.

Foreningens Komite for Etik har gennem årene ydet en stor indsats i sit arbejde med de etiske principper for nordiske psykologer ved at give vejledning og rådgivning, når et medlem har henvendt sig. Komiteen har haft en omfattende funktion som klageorgan i enkeltsager, når en klient klager over en ikke-autoriseret psykolog, eller når en psykolog klager over en anden psykolog. Her har Komitéen kunnet indstille til sanktioner, som bestyrelsen skulle træffe afgørelse om. Spørgsmålet, I medlemmer skal tage stilling til her i efteråret er, om det er den måde, Dansk Psykolog Forening fortsat skal arbejde med fagetikken på i årene fremover, eller om vi skal til at arbejde på en ny måde og lægge hovedvægten et andet sted. Emnet har flere års drøftelser i bagagen. På generalforsamlingen i 2015 besluttede I nemlig, at foreningen skulle sætte gang i en proces om mere åbenhed og gennemsigtighed i Komite for Etiks arbejde og bestyrelsens involvering heri. Den proces peger nu frem på to forskellige spor, etikarbejdet kan fortsætte ad

1) Sanktion og rådgivning: En fortsættelse af det hidtidige etikarbejde i Komite for Etik, hvor komiteen rådgiver på individuelle henvendelser, behandler klagesager over ikke-autoriserede psykologer og klager over kolleger samt indstiller afgørelser og sanktioner til DP’s bestyrelse.

2) Dialog og rådgivning: En ny form for etikarbejde, hvor komitéen fortsat rådgiver på individuelle henvendelser, men hvor hovedvægten i komiteens arbejde er på vejledning og oplysning til alle medlemmer. Det kunne fx være at podcasts, artikler, webkurser eller arrangementer, hvor der sættes fokus på etiske problemstillinger.

For begge spor gælder det naturligvis, at foreningen til enhver tid stadig vil kunne ekskludere et medlem i alvorlige og grove tilfælde. Men omdrejningspunktet for etikarbejdet i de to spor er forskelligt. Hvilken vej, etikarbejdet skal gå, og hvilken af de to modeller, der giver mest mening og værdi for medlemmer af DP, er nu op til jer at reflektere over, drøfte – og senere beslutte. Der er mange overvejelser at gøre sig i den sammenhæng og mange svære spørgsmål at besvare, når vi skal have truffet beslutning om, hvordan foreningen bedst arbejder med etik. Og vi håber, at så mange som muligt vil deltage i debatten i månederne, der kommer og være med til at tage stilling til, hvad der giver mest værdi. For fagetikken er vores alles, så hvilken måde at arbejde med etik på, skaber mest værdi for jer?

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge