OK24: Dit og mit arbejdsliv er til forhandling

• Staten: 5,89 pct. (pr. 1.4.2024) og 1,71 pct. (pr. 1.4.2025)
  • Lønstigningen pr. 1. april 2024 sker med majlønnen.
• Regioner: 5,76 pct. (4 pct. pr. 1.4.2024 og 1,76 pct. pr. 1.10.2024) og 0,57 pct. (1.10.2025)
  • Lønstigningen pr. 1. april 2024 sker med majlønnen.
• Kommuner: 5,74 pct. (4 pct. pr. 1.4.2024 og 1,74 pct. pr. 1.10.2024) og 0,57 pct. (1.10.2025)
  • Lønstigningen pr. 1. april 2024 sker med majlønnen.
• Stat/Regioner/Kommuner:
  • En ekstra forhandling pr. 1. november 2025, hvor der mindst udmøntes 0,20 pct. i lønstigning. Der bliver samtidig kigget på en eventuel ubalance (såvel positiv som negativ) i forhold til den private lønudvikling.

• Pr. 1. april 2025 får du et årligt funktionstillæg på kr. 19.500 i grundbeløb (31.03.2012), hvis du som statsansat psykologer udfører børnesagkyndige undersøgelser (BSU) ved Familieretshuset.
• Det svarer til et årligt tillæg på kr. 23.947,31 i nutidskroner (01.04.2024), og et månedligt tillæg på kr. 1.995,61 i nutidskroner (01.04.2024).

Ja, hvis du er autoriseret psykolog eller arbejder ved Børne- og Ungepsykiatrien

Autorisationstillæg (K-løn)

• Med virkning pr. 1. april 2025 ydes et pensionsgivende autorisationstillæg på kr. 46.909 i grundbeløb (31.03.2018). Det svarer til et årligt tillæg på kr. 53.528,28 i nutidskroner (01.04.2024), og et månedligt tillæg på kr. 4.460,69 i nutidskroner (01.04.2024).
• Tillægget ydes til psykologer, der er autoriserede.
• Alle regionalt ansatte psykologer modtager et lokalt aftalt autorisationstillæg. Dette tillæg vil bortfalde og overgå til det centralt aftalte autorisationstillæg pr. 1. april 2025.

Børne- og Ungepsykiatrien (F-løn)

• Børne- og Ungepsykiatrien er udfordret af både en presset rekrutteringssituation og stigende behov for ydelser.
• Med virkning pr. 1. april 2025 ydes et særligt pensionsgivende tillæg på kr. 9.000 årligt i grundbeløb (31.03.2018).
• Det svarer til et årligt tillæg på kr. 10.269,98 i nutidskroner (01.04.2024), og et månedligt tillæg på kr. 855,83 i nutidskroner (01.04.2024).
• Tillægget ydes til psykologer, afdelings- og overlæger samt ergo- og fysioterapeuter ansat ved Børne- og Ungepsykiatrien.

Tillægget forhøjes med virkning fra den 1. april 2025.

• Tillægget forhøjes fra 17.800 kr. til 20.900 kr. (31.03.2000). Det svarer til et årligt tillæg på kr. 32.972,89 i nutidskroner (01.04.2024), og et månedligt tillæg på kr. 2.747,74 i nutidskroner (01.04.2024).
• Alt i alt svarer forhøjelsen til kr. 408 pr. mdr. (01.04.2024)
• Forhøjelsen betyder, at der ikke længere er løndifference mellem DP (cand.psych.) og DLF (cand.pæd.psych.)

Der er kommet en teksttilføjelse til den nye overenskomst for offentligt ansatte psykologer, der venter på deres autorisation i Psykolognævnet. Det betyder ikke, at du har ret til at få et autorisationstillæg, mens du venter på at få godkendt din autorisation. Det betyder, at du har mulighed for at aftale det med din arbejdsgiver.

Teksttilføjelsen lyder: Bestemmelsen i pkt. a) er ikke til hinder for, at de lokale parter kan indgå aftale om at yde autorisationstillægget, når den enkelte psykolog opfylder betingelserne for at opnå autorisation, har indsendt ansøgningen og modtaget kvittering for indsendelse af ansøgningen om opnåelse af autorisation til Psykolognævnet. Autorisationstillægget kan dermed ydes fra indsendelse af ansøgningen.

Nej, det er meget forskelligt, hvornår resultaterne implementeres. Flertallet af resultaterne træder dog i kraft pr. 1. april 2024 eller 1. april 2025. Se resultaterne af den enkelte overenskomst, hvornår hvad træder i kraft.

• Staten: Forhøjelse til 18,07 pct. pr. 1. april 2025 (stigning med 0,97 pct.)
• Regioner: Forhøjelse til 20,57 pct. pr. 1. april 2025 (stigning med 1,99 pct.)
• Kommuner: Forhøjelse til 21 pct. pr. 1. april 2025 (stigning med 2,22 pct)

Den del af pensionsbidraget, der overstiger 15 pct., kan den enkelte psykolog fremover vælge at forsætte med at indbetale til pension, få udbetalt som løn eller overført til en opsparingskonto i den enkeltes pensionskasse.

Opsparingskontoen kan du anvende til større fleksibilitet, fx til brug for en længere rejse, ekstra barsel eller lignende.

Nej, din arbejdsgiver udmønter automatisk tillægget i 2025.

Ja, du har præcis samme vilkår, som hvis du ikke var på barsel.

Akademikerne, der forkortes AC (Akademikernes Centralorganisation) er paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Med i AC er blandt andre Dansk Psykolog Forening, lægerne (FAS og YL), magistrene (DM), Djøf og IDA.

Centralorganisationernes Fælles Udvalg (CFU) er en samarbejdsorganisation, der forhandler generelle løn- og ansættelsesvilkår på det statslige område. Her indgår Akademikerne sammen med Stats- og kommunalt ansattes Forhandlingsfællesskaber (SKAF) og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO). Overenskomstforhandlingerne med skatteministeren føres i fællesskab af CFU’s forhandlingsudvalg.

En af de særlige ting ved det danske arbejdsmarked er, at lønmodtagerne og arbejdsgiverne som hovedregel aftaler sig til rette om løn-og ansættelsesvilkår også kaldet den danske model.

Akademikernes forhandlingsudvalg for den offentlige sektor (FHO). Dansk Psykolog Forening er i FHO repræsenteret af forhandlingschef Lis Ethelberg.

Forhandlingsaftale er, når flere organisationer bliver enige om at føre fælles overenskomstforhandlinger. Aftalen fastlægger typisk hvilke og hvor krav, de vil stille og hvornår organisationerne skal tage stilling til et resultat.

Forhandlingsfællesskabet består af alle organisationer på det kommunale og regionale område. Det repræsenterer omkring 565.000 ansatte i landets 98 kommuner og 5 regioner.

Dansk Psykolog Forening (DP) har forhandlingsretten for alle psykologer ansat i det offentlige. Det betyder, at vi forhandler psykologers løn og vilkår med de offentlige arbejdsgivere fx offentlige institutioner, hele sundhedsvæsenet, kommuner og regioner eller andre organisationer, der beskæftiger psykologer.

Når du bliver ansat som psykolog i det offentlige, har DP eksklusiv-ret til at forhandle din kontrakt på plads.

Faktisk er det sådan, at arbejdsgiveren skal sende kontraktudkastet til os, så vi kan sikre, at du får det, du er berettiget til. Og så vi kan forhandle de bedst mulige rammer for dig på baggrund af vores erfaring og viden om andre medlemmers løn og vilkår. Hvis du ikke er medlem af DP, blåstempler vi blot tilbuddet, hvis det overholder minimumskravene i overenskomsten.

Krav som omfatter mere end en organisations medlemmer. Det kan fx være regler for tillidsrepræsentanter, generelle lønstigninger, ferie og barsel som omfatter alle eller pension og skalatrin på tværs af alle akademikere på overenskomster.

Hovedaftalen indeholder bestemmelser, der beskriver organisationens forhandlingsret. Den fastlægger desuden konfliktløsningssystemet og fredspligten i overenskomstperioden. Hovedaftalerne er indgået mellem arbejdsgiverne og organisationerne.

Hovedaftaler fastlægger grundprincipper for de indbyrdes aftalerelationer mellem henholdsvis arbejdsgiver- og lønmodtagersiden og drejer sig i hovedsagen om:

• samarbejde
• organisationsret
• konfliktret
• arbejdsgivers ledelsesret
• arbejdsstandsning
• mægling og voldgift
• aftalebrud
• opsigelse af overenskomster

Det er altså med andre ord i hovedaftalerne, det fremgår, hvem der behandler spørgsmål om fortolkning af og brud på overenskomsterne, og det er aftalt, at det er hovedaftaleparterne.

Aftale mellem de offentlige arbejdsgivere og forhandlingsfællesskaberne om en tidsplan og emneinddeling for overenskomstforhandlingerne.

Aftale om løn- og arbejdsvilkår indgået mellem på den ene side en arbejdsgiverforening eller en arbejdsgiver og på den anden side en eller flere fagforeninger og/eller fagforbund på vegne af en eller flere grupper lønmodtagere.

En overenskomst fastlægger løn, arbejdstid, overarbejdstillæg og mange andre arbejdsforhold, der sikrer, at du/dine kolleger og din arbejdsgiver har den samme opfattelse af, hvad der er ret og pligt på arbejdspladsen.

Aftale om at afsætte et bestemt beløb eller ramme til anvendelse til et specifikt formål ved de centrale overenskomstforhandlinger.

Angiver den samlede værdi af et overenskomstresultat. Det inkluderer både arbejdstid, lønstigninger, ferie, barsel og andre forbedringer.

Ordning, der skal sikre at lønudviklingen på det offentlige område følger det private. Lønnen bliver reguleret med 80 procent af forskellen mellem den offentlige og den private lønudvikling – både i opad- og nedadgående retning

Hvis de private lønninger stiger med 4 procent og de offentlige kun stiger med 2 procent, sikrer reguleringsordningen en yderligere stigning til det offentlige på 1,6 procent.

Aftalepapir, som typisk danner grundlag for stillingtagen i de faglige organisationer, og som udarbejdes i umiddelbar forlængelse af overenskomstforhandlingerne. Går også under betegnelsen forhandlingsprotokollat.

Krav som alene påvirker én organisations medlemmer. Det kunne fx være et krav fra Dansk Psykolog Forening om at stille krav om et tillæg til autoriserede psykologer.

Kaldes også arbejdsnedlæggelse. En strejke kan enten være varslet eller overenskomststridig. I det første tilfælde vil medarbejderne varsle strejken til at træde i kraft på et bestemt sted eller område med mindst 14 dages varsel. Og det er efter reglerne.

Når en arbejdsnedlæggelse ikke er varslet ordentligt, er det en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse. Det er, når medarbejderne kollektivt nægter at udføre deres arbejde, og hvis de fortsætter arbejdsnedlæggelsen efter at have fået et pålæg om at genoptage arbejdet, vil de blive idømt en bod.

Urafstemning er en afstemning, hvor alle i en gruppe stemmer ved direkte valg og ikke gennem repræsentanter. Urafstemning bruges blandt andet ved afstemning om faglige overenskomster, efter forhandlerne har færdiggjort forhandlingerne.