NYT Det psykotraumatiske moment – i diagnostik og psykoterapi

Det tværgående modul

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris
  • 400785
  • Region Hovedstaden 
  • 16.4.2024 - 16.4.2024
  • 5.3.2024
  • 24
  • 2082 kr.
  • Tilmeld

Formål

Formålet med kurset er på baggrund af en teoretisk forståelse af det psykiske diagnosebegreb samt en dimensionel forståelse af psykoterapi, at opnå færdigheder i at identificere potentialer indbygget i psykotraumatiske episoder, samt træne evnen til via disse potentialer at reducere psykopatologi og katalysere en positiv psykologisk udvikling. I Psykotraume Demontering kondenseres et sådant psykologisk arbejde i en proces, der transformerer en tilstand af lidelse til styrke.
Undervisningen tager afsæt i diagnoserne PTSD og Kompleks PTSD. I ICD-11 betegnes en psykisk diagnose fortsat som et syndrom af symptomer, der kommer til udtryk for individet i en tilstand, der ikke henviser til bestemt ætiologi, vedligeholdende faktorer eller intervention. Modsat forholder det sig med somatiske sygdomme kendetegnet ved ætiologisk og patofysiologisk specificitet. Men netop PTSD og CPTSD diagnoserne adskiller sig fra den generelle opbygning af den psykiske diagnose ved at have en indbygget årsag til tilstandens opståen, nemlig en ekstremt truende eller rædselsfuld hændelse. Herudfra udspringer det psykotraumatiske moment.


Læringsmål

På kurset udvikler du en:

  • skærpet forståelse af diagnosebegrebet
  • Indsigt i alternativer til psykoterapeutisk fordybelse i PTSD og CPTSD diagnosernes psykopatologiske aspekter

På kurset styrker du dine kompetencer til

  • fokuseret arbejde med udgangspunkt i det mest ubehagelige element ved erindringen om psykotraumesituationen
  • at afdække automatisk intelligent adfærd i psykotraumesituationen
  • at detekere og forstærke positiv respons under psykotraumearbejde


Målgruppe

Psykologer med interesse for behandling af mennesker med symptomer der har udspring i psykotraumatiske episoder.

Undervisningsform

Teoretiske oplæg, demonstrationer, øvelser og træning i psykoterapeutisk metode.

Temaer i kurset

  • Det psykotraumatiske moment
  • Psykotraume Demontering
  • Automatisk intelligent adfærd
  • De-viktimisering
  • Paradoksal forandring
  • Positiv forstærkning
  • Dimensionalitet i psykoterapi
  • Myter om behandling af psykotraumer
  • Positiv psykologi
  • Eksistentiel psykoterapi

Forberedelse/mellem kursusdage

Medbring cases med eksempler på psykotraume betingede tilstande.

Efter kurset

Anvend elementer fra Psykotraume Demontering i klinisk praksis.

Litteratur

Primær:

  1. Beisser, A. (1970) The Paradoxical Theory of Change. The Gestalt Therapy Page, gestalt.org.  
  2. Floen, K. S., Elklit, A. (2007): Psychiatricdiagnosis, trauma, and suicidalityAnnals of General Psychiatry, 6:12.  
  3. Pedersen, K. (2003) Psykoterapi som interpersonel kunstnerisk proces: Det psykoterapeutiske moment. I Beckmann, J. (red): Klinisk Psykologisk Arbejde, Dansk Psykologisk Forlag. 
  4. Pedersen, K. (2009) Inflation i evidensen. Psykolog Nyt, 19, 14-16.  
  5. Pedersen, K. (2018) Kronik: En psykisk diagnose er ikke det samme som en sygdom. Information 23.2.2018 s. 14-15.
  6. Pedersen, K. (2022) Resumé: Keynote speaker: Det psykotraumatiske moment – i diagnostik og psykoterapi. Faglig konference for ydernummerpsykologer 17-18. november 2022, Comwell i Kolding. Arrangør: Dansk Psykolog Forening


Sekundær:

  1. Bjørnholt, K.: EMDR. Møhl, B. & Kjølbye, M. (red.) (2013): Psykoterapiens ABC, 181-192. Psykiatrifondens Forlag
  2. Gendlin, E. T. (1983) Fokusering. Hør hvad din krop fortæller dig. Nye Tider. 
  3. Gendlin, E. T. (1962) Experiencing and the Creation of Meaning: A Philosophical and Psychological Approach to the Subjective. The Free Press of Glencoe.
  4. Jacobsen, B og Pedersen, K (2013) Eksistentiel og Humanistisk Terapi. Psykoterapiens ABC, 97-110. Psykiatrifondens Forlag.
  5. Peterson, C.; Seligman, M. (2004) Character Strengths and Virtues. A Handbook and Classification. Oxford.
  6. Sartre, J. P. (1943). Being and Nothingness. Routledge, 1958.
  7. Stern, D. (1985). Spædbarnets interpersonelle Verden. Reitzel. 
  8. Yalom, I. (1980) Existential Psychotherapy. BasicBooks.

Godkendt til
Kurset er godkendt til alle specialistuddannelser på det tværgående modul med 6 timer.
Kurset er omfattet af Systematisk Efteruddannelse for psykologer med ydernummer. Læs mere her.

Om underviser

Klaus Pedersen er specialpsykolog i psykiatri samt specialist og supervisor i psykoterapi og psykopatologi, har arbejdet med diagnostik og psykoterapi i mere end 25 år, og har bl.a. udviklet interventionsmetoderne ”Psykotraume Demontering” og ”Psykologisk Bypass”. Klaus er formand for både Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer og Specialpsykologisk Diagnoseudvalg SPDU og er desuden medlem af Sundhedsdatastyrelsens ICD-11-Kernegruppe vedrørende oversættelse og implementering af ICD-11 indenfor mental sundhed samt Styregruppen for Dansk Depressions Database. Klaus har i et samarbejde med World Health Organisation (WHO) og International Union of Psychological Science (IUPsyS) bidraget til udviklingen af ICD-11.

Praktiske informationer

Sted

Dansk Psykolog Forening København
Stockholmsgade 27
2100 København Ø

Tid og varighed

16.april 2024, kl. kl. 10.00-17.00