Lovgivning og etik i relation til psykologarbejde inden for voksenområdet, Aarhus

Voksenmodulet

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris u. moms
  • 2310061
  • Midtjylland 
  • 2.10.2023 - 3.10.2023
  • 11.9.2023
  • 24
  • 3964 kr.
  • Tilmeld
Underviser

Jørn Nielsen, cand.pæd.psych., ph.d., specialist og supervisor i psykoterapi. Tidligere formand for Dansk Psykolog Forenings Etiknævn.

Formål
Som psykologer er vi dagligt underlagt lovgivningen samt de etiske principper for nordiske psykologer for vores virke, når vi er medlemmer af Dansk Psykolog Forening, eksempelvis når vi journaliserer, spørger klienterne om samtykke, fastholder tavshedspligten eller skriver en indberetning på baggrund af oplysningspligten. Vi har daglig brug for at gøre os etiske overvejelser, når vi udøver vores fag og træffer valg – uanset hvilket felt, vi er i. På kurset vil du blive skarpere på lovgrundlaget og på principperne, og du vil få lejlighed til at drøfte og overveje etiske dilemmaer med kolleger, meget gerne også ud fra din egen daglige praksis.
Kursets formål er, at du tilegner dig kendskab til relevant lovgivning for psykologers virke – psykologloven, forvaltningsloven og anden relevant lovgivning indenfor social og sundhedsområdet. Du vil på kurset arbejde med etiske problemstillinger i forbindelse med psykologarbejdet inden for voksenområdet, og du vil få mulighed for at erhverve begreber, teorier og metoder til refleksion, forståelse og bearbejdning af etiske problemstillinger.
 

Læringsmål
Du vil på kurset tilegne dig viden:

  • Om de rammer, som lovgivningen afstikker.
  • Om journalisering, tavshedspligt, samtykke, oplysningspligt.

Du vil få færdighed i:

  • At kunne anvende de etiske principper for nordiske psykologer i dit faglige arbejde.
  • At skærpe din opmærksomhed overfor de etiske problemstillinger og dilemmaer, som du møder i dit arbejde og dagligdag med henblik på at udvikle din ansvarlighed overfor lovgivningen og dine klienter.  

Du vil få kompetence i:

  • At udvikle etiske refleksioner i relation til relevant lovgivning og psykologiske arbejdsopgaver såsom udfærdigelse af rapporter, formidling, rådgivning samt behandling.


Målgruppe
Psykologer i gang med autorisation/eller specialistuddannelse.

Undervisningsform
Formen vil veksle mellem oplæg, fælles drøftelser og arbejde i mindre grupper. Eksempler fra praksis, også deltagernes egne, inddrages.

Temaer i kurset 
  • Psykologloven
  • Forvaltningsloven
  • Relevant Lovgivning på social- og sundhedsområdet
  • Etik I relation til psykologiske arbejdsopgaver;
    - Udfærdigelse af rapporter
    - Rådgivning
    - Formidling
    Terapi
    Supervision m.v.

Forberedelse 
Du bedes forud for kurset fremsende et (anonymiseret) eksempel på etiske og/eller lovgivningsmæssige problemstillinger og dilemmaer fra din faglige hverdag. Dilemmaerne søges inddraget i undervisningen. Dilemmaet bedes sendt til kursussekretæren.
Det skal gerne være et aktuelt etisk dilemma, som du beskriver på max 10 linjer.
 
Litteratur, som bedes medbragt på kurset: 
Etiske principper for nordiske psykologer, Dansk Psykologforening, Regelsæt, 2016-2018, s. 20-37, Kbh.: Dansk Psykologforening. Kan downloades her !

Supplerende litteratur, som du selv skal anskaffe:
Se litteraturliste fra underviser i mitdp ca. 3 uger før kursusstart.

Godkendt til 
Voksenmodulet – fælles for alle specialistuddannelserne på voksenområdet: 10.6., 12 timer.

Om kurset

  • Dansk Psykolog Forening Aarhus
    Åboulevarden 31, 2.
    8000 Aarhus C
  • Kandidatmedlem kr. 3964,00
  • 2310061
  • Voksenmodulet - Lovgivning og etik i relation til psykologarbejde inden for voksenområdet, Aarhus
  • 24
  • Mandag  2. oktober - tirsdag 3. oktober 2023. 
    1. dag kl. 10.00-17.00 og 2. dag kl. 9.00-16.00.
    Varighed: 12 timer.

  • 21. august 2023

    • Du skal melde afbud mere end 6 uger før kursusstart for 100% refundering af kursusprisen.

    Læs mere om de nye regler her

  • Kurset er omfattet af Systematisk Efteruddannelse for psykologer med ydernummer.

    Læs mere her.